Stil krav

”Smerter og morgenstivhed i leddene, træthed og nedsat fysisk funktion er de primære symptomer på leddegigt. Har man dem, er det vigtigt at henvende sig til egen læge. Vedkommende vil så vurdere situationen og eventuelt henvise til en speciallæge,” siger overlæge, forskningschef Lars Erik Kristensen, Parker Instituttet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Leddegigt er en kronisk, inflammatorisk sygdom, som primært rammer fødder og hænder. Men den er også en systemsygdom, hvilket betyder, at den involverer mange af kroppens organer. Forekomsten af leddegigt svarer til en halv til én procent af befolkningen. Sygdommen rammer kvinder oftere end mænd, og den opstår hyppigst i 50-70 års alderen. Behandlingsmæssigt er der i dag tale om et helt andet scenarie end for 20 år siden.

”Medicinsk behandling er en klar hjørnesten. De forskellige produkter er så effektive, at man som leddegigtpatient kan forvente at leve et helt almindeligt, normalt liv. Og det krav skal patienten stille til sin læge. Men derudover betyder det også meget, at patienten holder sig frisk, er i god form, spiser en sund og varieret kost og passer på med alkohol og rygning.”

Den største udfordring for at opnå en optimal behandling er ifølge Lars Erik Kristensen 'at få patienten med på toget'. ”Det kræver noget at være kroniker. Patienterne skal selv være ansvarsbevidste og tage ejerskab over deres sygdom. De skal følge behandling og behandlingsråd. Til gengæld har vi som eksperter ansvar for, at patienterne bliver tilstrækkeligt oplyst, så de bliver styrket i egen sygdomsopfattelse og –forståelse. Hvis det lykkes, er patienten garanteret et godt liv med leddegigt.”

Patienter med leddegigt skal resten af deres liv kontrolleres, monitoreres og følges. Bl.a. for at observere, om der eventuelt skal skiftes behandling. Patienterne følges tæt i starten. Derefter er det tilstrækkeligt med en kontrol ca. hvert halve år.

 

 

”Jeg har været derude, hvor jeg i et desperat øjeblik ønskede, at jeg var uden hænder. Så voldsomme var mine smerter.” I adskillige år levede Britt Nissen, 71, en tilværelse, hvor hun hver dag var nødt til at fylde sig med store doser smertestillende medicin. Hun var konstant træt, og kunne så at sige ikke bruge sine hænder og fingre. Hun kunne ikke holde på en blyant eller skrue kapslen af en flaske. Men der skulle gå lang tid, inden den rigtige diagnose blev stillet, og den korrekte effektive behandling sat i gang.

Sygdomsforløb

”Min sygdomshistorie begyndte med, at jeg fik slidgigt i fødder og begge tommelfingre. Det gjorde pokkers ondt. Jeg fik både kortisonindsprøjtninger og lokal guldbehandling, men smerterne fortsatte - specielt i mine hænder.” I 2005 opsøgte Britt Nissen på eget initiativ en læge og forsker inden for gigtsygdomme, hvilket resulterede i, at hun kom under behandling på Frederiksberg Hospital. Her blev der ordineret en lav dosis af et langsomt virkende gigtmiddel. ”Jeg blev løbende kontrolleret, fik jævnligt taget blodprøver, men de stærke smerter forsvandt ikke. Derfor tog jeg samtidig smertestillende.  I den periode havde jeg det forfærdeligt i håndled, tommelfingre plus nogle af knoerne på mine hænder. Jeg forsøgte at leve et normalt liv, jeg gav ikke op, men jeg led hver eneste dag.

Skriver lange breve igen

Britt Nissen blev over for de mange eksperter indædt ved med at insistere på, at hun skulle undersøges for leddegigt. Hun kunne mærke, at noget var helt galt. Hendes knoer på fingrene begyndte også at ændre sig markant. ”Efter fire års tovtrækkeri fik jeg endelig diagnosen leddegigt i 2009, men det at få en diagnose ændrede ikke på, at jeg blev ved med at have de voldsomme smerter. Den medicin lægerne ordinerede, hjalp ikke.” Derefter fulgte samtaler på hospitalet hver tredje måned - og endelig i 2012 blev Britt Nissen bevilget en ny biologisk behandling, der involverer indsprøjtninger i låret hver 14. dag. Hun foretager selv indsprøjtningerne og henter medicinen  på Frederiksberg Hospital. ”Det er jeg dybt taknemmelig for, selvom jeg selvfølgelig ville have haft et bedre liv, hvis jeg havde fået den medicin tidligere. Men lægerne har været henholdende.

Livskvalitet

Mit liv i dag er godt, selvom jeg stadig har slidgigt, som her og nu er speciel slem i nakken. Til gengæld kan jeg i dag alt med mine hænder. Jeg kan skrive lange breve. For få år siden fyldte smerterne alt – nu er min livskvalitet i den grad højnet.”