”Når du endelig - ofte efter flere år – har erkendt dit misbrug, er du nødt til selv at gøre noget aktivt. Jeg er godt klar over, at nogle afhængige hverken har særlig mange ressourcer eller et stort netværk, men man kan gøre meget selv. Det koster ikke noget at opsøge og tage imod hjælp.”

Misbruget kom snigende

Journalist, TV-vært, foredragsholder og forfatter Claus Elgaard, 54, ved, hvad det vil sige at leve som misbruger. I næsten fire år kunne titlen som ludoman lige så vel have været indgraveret på visitkortet. ”For mit vedkommende var der tale om en proces, som udviklede sig gradvist. Der gik tid, inden jeg kom ud i et misbrug. Jeg begyndte at opsøge casinoer og spille roulette, fordi der var en masse ting i mit liv og fra min barndom, som jeg gerne ville have fred for. Den fred fandt jeg i starten, når jeg spillede. Men ganske langsomt rev trangen til spil mere og mere i mig. Jeg passede mit arbejde som vært på TV2, men når jeg havde fri, gik jeg på casino. Det isolerede mig socialt, at jeg brugte mere og mere tid på at spille roulette, når jeg burde være sammen med familie, venner og bekendte.”

Et liv i kaos

Rent økonomisk betyder spilleafhængigheden, at Claus Elgaard bruger de penge, han har tilbage, når de faste udgifter er betalt, på danske og udenlandske casioner. Han har aldrig oparbejdet gæld. Men da afhængigheden er på sit højeste, og hans liv det rene kaos, rumsterer tanken om selvmord. ”Når jeg ikke spillede, havde jeg det som alkoholikeren, der ikke får spiritus. Jeg oplevede nøjagtig de samme abstinenser. Jeg rystede og koldsvedte. Til tider græd jeg. Som en konsekvens af, at mit liv var på vej til at gå i opløsning, valgte jeg i 2000 at splitte op med min familie og forlade min kæreste gennem mange år og vores to drenge. Det, at jeg mistede min familie, var den absolut værste og hårdeste konsekvens af mit voldsomme misbrug. Men jeg var bange for, at vi måske ville miste vores hus, hvis mit misbrug fortsatte. Det ville være et alt for stort tab for min familie. Derfor overlod jeg vores hjem til min kæreste.”

Erkendelse af ludomani

Da Claus Elgaard forlader sin familie, har han inderst inde erkendt sit misbrug, men der skal gå flere år, inden han søger hjælp. En tilfældig forårsdag i 2008 går det op for ham, at han må gøre noget alvorligt ved sit misbrug eller blive hængende i det. Der er kun de to muligheder. ”Jeg var nået derud, hvor jeg var så led ved mig selv. Nu fyldte spilleafhængigheden for meget. Jeg kunne vælge at dø af mit misbrug eller komme ud af det. Jeg traf et valg om at blive misbruget kvit - et valg mange desværre ikke tager og i stedet bliver patienten i eget liv. Jeg kørte direkte til Center for Ludomani, hvor jeg igennem seks måneder var til enesamtaler med en misbrugsbehandler.”

Forbehold for tilbagefald

For ikke at falde i igen tager Claus Elgaard på samme tid nogle aktivt forebyggende initiativer. Han sørger for at eliminere mulighederne for et tilbagefald og gør det på den måde mere nemt for sig selv at holde sig fra landets casinoer. ”Jeg sørgede straks for at min adgang til alle casinoer i Danmark blev spærret, ligesom min adgang til de forskellige spillesider blev lukket. Desuden skiftede jeg mit kreditkort ud med et hævekort. Udover selvfølgelig at få professionel hjælp er man nødt til selv at gøre noget aktivt. Man må være proaktiv og erkende sit misbrug. Man kommer kun ud af afhængigheden, hvis den er erkendt.”

Hvordan hjælper pårørende bedst ludomaner?

”De pårørende skal være der og støtte i en vis grad. Men når misbrugeren har svigtet, løjet og økonomien er ramt, er det en ærlig sag at sige ”nu kan jeg ikke mere”. Hvis man derimod som pårørende går ind i en afvænningsproces, skal det gøres 100 procent - ellers skal vedkommende hellere holde sig væk. Det er vigtigt, at man i familien er enige om, at der er et misbrug og et behov for hjælp. Den, der ikke er enig, må trække sig, ellers griber misbrugeren fat i det familiemedlem, som ikke mener, der er tale om et alvorligt misbrug. Og træder man endelig ind i hele forløbet, gælder det om at blive i kampen. Men ingen skal tro, de kan klare det alene. Det er nødvendigt med professionel hjælp udefra.” Siden 2008 har Claus Elgaard ikke besøgt et eneste casino i Danmark. ”Nej, det trækker egentlig ikke i mig i dag. Nu nøjes jeg med ind imellem at lave en tipskupon. Jeg har styr på det og absolut ingen intentioner om at prøve at gå på casino igen.