Alkoholafhængighed har i over 50 år figureret i WHOs internationalt anvendte klassifikation af sygdomme, men for mange er det svært at se alkoholisme som en sygdom. Ofte betragtes det som en personlig svaghed ikke at have kontrol med sit alkoholforbrug. Alkoholisme er karakteriseret ved kontroltab. En afhængig drikker ikke nødvendigvis hele tiden, men har svært ved at stoppe, når den første genstand er drukket. At alkoholisme er en sygdom, betyder ikke, at man kan læne sig tilbage og lade stå til. Enhver har et ansvar for at gøre noget selv – først når man påtager sig det ansvar forsvinder skylden, skammen, det lave selvværd og den dårlige livskvalitet.

Erkendelsen af alkoholisme er svær

Alkoholikeren har brug for hjælp til at holde op med at drikke – og især til ikke at begynde igen. Men erkendelsen af at have brug for hjælp er svær. Her træder forsvarsmekanismen benægtelse ind. Samtidig med forklaringerne og undskyldningerne, fortsætter drikkeriet, konsekvenserne bliver flere og flere, og både alkoholikeren og de pårørende bliver mere og mere ulykkelige og frustrerede. Alkoholisme er en kronisk lidelse, der medfører massive fysiske, psykiske og sociale problemer. Helt grundlæggende skal man erkende, at en alkoholiker aldrig kommer til at drikke alkohol igen. Hvis han/hun genoptager drikkeriet fortsætter sygdommens udvikling. Kun ved at holde helt op med at drikke, kan alkoholikeren få et godt, værdigt og helt liv. I alkoholbehandlingen, arbejdes der i reglen ud fra den grundtanke, at alle kan ændre uhensigtsmæssig adfærd ved at arbejde med tanker, følelser og handlemønstre. Gennem samtaler, terapi, undervisning og fællesskabet med ligesindede erhverver den afhængige sig et sæt nye redskaber til livet uden stemningsændrende midler. Så hvis du føler, at du må svare ja på det indledende spørgsmål: Vid at du ikke er alene og at der er hjælp at hente.