”Jeg er blevet en mere rummelig person efter at have været igennem en masse terapi på samme måde som min datter. Seks gange om året har jeg deltaget i en forældreweekend på institutionen. Det at blive aktivt involveret i min datters behandling har givet mig en stor forståelse for, hvorfor hun har handlet så destruktivt i sit liv. Vi er blevet set på og hjulpet som en familie.”

Jesper er far til Julie. Som 16- årig sniffer hun lightergas, ryger hash, drikker tæt og forsøger på et tidspunkt at tage sit eget liv. Missionen mislykkes, og hun ender i stedet på en psykiatrisk afdeling. Hun er en lille frustreret pige, der ikke aner, hvordan hun skal håndtere sine følelser.

Familiebaggrunden er kaotisk og tragisk. En hård forældreskilsmisse, en lang periode uden kontakt til sin far - og efter hendes selvmordsforsøg slår moderen hånden af hende. Faderen tager over – fyldt med usikkerhed over for en datter, han ikke længere kender.

Men i november 2014 bliver Julie bevilget et to-årigt ophold på et sted for unge misbrugere. Det får afgørende betydning.

”De sidste år har været en fantastisk rejse. Julie er i terapi hver dag – hun modtager skoleundervisning og er gået fra at være en totalt indelukket pige til én, jeg kan tale med om alt.

Jeg har også lært en masse om mig selv. Nu ved jeg f.eks., at det ikke er farligt at tale om følelser. Jeg har foretaget visse ændringer i mit liv, hvilket betyder, at jeg lytter mere til mig selv. Min datter er stolt af mig og vi har fået et megatæt forhold. Jeg har først nu forstået, hvad der for år tilbage er sket i mit barns verden. Tidligere har jeg ikke været klar over, hvordan min lille pige led.”

Jesper er ikke et sekund i tvivl om vigtigheden af at inddrage hele familien, når et ungt menneske skal hjælpes ud af et misbrug.

”Den situation kræver fuld opbakning fra familien og den kræver også, at jeg som far har en vis indsigt i min egen måde at være på. Sammen har Julie og jeg lært en masse om os selv og hinanden. Jeg har fået min datter tilbage.”