Unge og misbrug - hvilken adfærd skal man være opmærksom på?

"Uligevægtighed, aggressivitet, depressivitet, isolation - alle større adfærdsændringer. Unge trækker sig fra familien, hvis de er på vej ud i et stofmisbrug. Hvis en ung jævnligt drikker sig bevidstløs, bør alarmklokken ringe. Ofte går der kort tid, før alkohol ikke længere er nok. Læg mærke til, om de overholder aftaler, om der forsvinder penge fra hjemmet."

Hvad skal man gøre, hvis en ung (måske) har et misbrug?

"Snak med de unge! Det lyder lettere, end det er. Er de ude i et misbrug, vil de ikke snakke om det. Køb en urinprøve og få det afklaret ved mistanke om stoffer. Bryd tabuet - lad være med at holde hånden over nogen. Få det sagt til dem, der kan gøre noget ved det. Mens du er passiv, eskalerer misbruget lynhurtigt. - Kommunens misbrugscenter hjælper dig videre."

Største udfordring omkring unge og stoffer i dag?

"Tilgængeligheden er ekstrem. Der er stoffer alle steder, hvor de unge kommer til fest, og vi skal lære dem at sige nej. Jeg er rystet over, hvor hurtigt det kan gå. Et misbrug kan eskalere fra ingenting til kokainafhængighed på 3 måneder. De unge tager det ikke alvorligt, muligvis fordi MDMA-pillerne er udformet som lyserøde bamser og ligner slik."