Fremtidens Sundhed

Hjerne

Epilepsibehandling med VNS-stimulator kan betyde anfaldsfrihed

Når den gængse epilepsibehandling ikke virker, har patienterne nu en sidste udvej i form af VNS-stimulatoren. Men hvad er en VNS?

Forældretræning ændrer adfærd hos børn med ADHD

Forældres adfærd har en direkte afsmittende effekt på børn med ADHD. Gennem rutiner og ros kan de påvirke børnene i en positiv retning.

Hjernen er menneskets vigtigste organ.

Det er i hjernen, oplevelser bearbejdes, motorikken styres, og følelser mærkes. De fleste mennesker tænker nok ikke så meget på hjernen – og vigtigheden af, at den fungerer i det daglige.

[Genoptræning] Mit usynlige handicap blev taget seriøst

Et intensivt rehabiliteringsforløb har gjort, at 36-årige Claus Rytter Bruun de Neergaard er blevet klogere på den hjerneskade, som er en del af hans og kærestens fælles liv, efter han i 2014 blev ramt af et pludseligt hjertestop

[Alzheimerspatient] Jeg håber jeg kan huske med mit hjerte

Som 51-årig fik Mette Skou diagnosen Alzheimers. Hun gør alt for at leve i nuet – er aktiv og udadvendt. Selvom tanken om en dag ikke at kunne genkende sine to børn er skræmmende.

[Patientberetning] Hortons hovedpine har vendt livet på hovedet

Et velfungerende liv blev vendt på hovedet for Inanna Pandia, da hun oplevede sit første anfald af klyngehovedpine – eller Hortons hovedpine.

Lægen: Årlig scanning af sclerose-patienter er vigtig

Sclerose-patienters hjerner bør scannes en gang om året, da man kan se på scanningerne, hvordan sygdommen udvikler sig, udtaler dansk sclerose-læge.

Patienten: Scanninger giver tryghed for sclerosepatienter

Regelmæssige scanninger har gjort Kirsten Vraa mere tryg ved, at der bliver holdt øje med hendes sygdom, multipel sclerose.

Hovedpine og migræne har store samfundskonsekvenser

Ikke bare for den enkelte men for hele samfundet har hovedpine store omkostninger og er bl.a. skyld i 20 procent af sygefraværet.

Genoptræning efter hjerneskade tilpasses individuelle ønsker og mål

Det gode rehabiliteringsforløb foregår i tværfaglige teams og inddrager både patientens og pårørendes behov.

Neuropsykiatrisk behandling: Hjernen forandrer sig hver dag

I neuropsykiatrien arbejder mange hjernespecialister sammen for at afklare årsagen til psykiatriske lidelser. Feltet dækker alle psykiatriske diagnoser som depression, angst, ADHD og demenssygdomme.

[Sanne Salomonsen efter blodproppen] Mit gamle liv er tilbage!

Det har taget mange år for Sanne Salomonsen at nå dertil, hvor hun står i dag efter i 2006 at blive ramt af en blodprop i hjernen. Men hun svor fra dag ét at hun ville få sin mobilitet og sine kræfter tilbage. Det er sket ved hjælp af intensiv genoptræning og indædt stædighed.

Kun halvdelen af demensramte får tilbudt kvalificeret udredning

På trods af en voldsom stigning i antallet af demente, er der ikke fokus nok på sygdommen. En indsats for tidlig udredning er vejen frem.

Ida fik multipel sclerose som 18-årig: Jeg lever et godt liv

Som 18-årig får Ida Siemens Lorenzen diagnosen: multipel sclerose. Planer og drømme må nytænkes, men ”jeg er kun 20 og har stadig masser af muligheder.”

Bosted giver Tobias den rette hjælp til GUA autisme

Tobias har den form for autisme, der hedder GUA – en udviklingsforstyrrelse, der har påvirket både ham selv og hans nærmeste familie meget. At Tobias kom på bosted blev hele familiens redning.

Rehabilitering efter hjerneskade er afgørende for livskvaliteten

Den rette rehabilitering efter en hjerneskade kan hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet og sikre familielivet. Det er både en gevinst for den enkelte og for samfundsøkonomien, konstaterer Frank Humle, direktør for Center for Hjerneskade.

Behov for bedre inklusionstilbud til folkeskoleelever med ASF

I foråret 2015 udgav Landsforeningen Autisme en undersøgelse, hvor det fremgår, at over 60% af børn med autisme i perioder lider af skolevægring.

[Bodil Jørgensen] Min mor fik noget ud af ingenting

Som 73-årig blev skuespiller Bodil Jørgensens mor ramt af en demenssygdom. Ikke mindst takket være sin mand levede den ældre kvinde til det sidste et trygt og værdigt liv.

Hver 6. dansker vil få en blodprop i hjernen

Hvis du ønsker at holde hjernen sund og beskytte den mod blodprop og hjerneblødning, skal du overveje din livsstil. Jo tidligere du kommer i gang med en sund livsstil, desto bedre, konstaterer overlæge og hjerneforsker Troels Kjær. Her er hjerneforskerens bedste råd.

[Patienthistorie] Autistrådgiver fik Pias søn ud af kørestolen

Pia Eriksens søn fik som 15-årig diagnosen autisme. Inden var mange år gået med uvished og problemer, men da først diagnosen var på plads, fik familien tilknyttet en autistrådgiver, og tingene begyndte hurtigt at gå den rigtige vej.

Gennemsnitligt 6 år med Hortons hovedpine før diagnose

Hortons hovedpine er en invaliderende sygdom som sundhedsvæsenet kender meget lidt til. Men hovedpinen er så ekstrem, at det pressede Christian Hansen til selvmordstanker.

[Ellie Jokar] Taknemmelig for livet trods sygdom

Hver dag er en gave for 34-årige skuespiller og musiker Ellie Jokar. Hun har levet i 15 år med sclerose, og det har gjort hende opmærksom på at værdsætte de små ting i livet, andre tager for givet.

Frontlinje i patientbehandling

Diagnostik og behandling af sygdom har været i rivende udvikling gennem årtier. Professor i Neurologi, Olaf B. Paulson beskriver, hvordan frontlinje forskning skaber bedre patientbehandling.

Forskning i Alzheimers er en samfundsgevinst

Spørgsmål: Hvorfor er forskning i Alzheimers så vigtig? Svar: Der findes endnu ingen virksom medicin, og med en voksende ældregruppe i den vestlige verden, vil flere og flere rammes af sygdommen i de kommende år.

Man skal altid bevare håbet

Noget af det vigtigste at huske i behandlingen af hjerneskadede er, at man skal hjælpe, hvor det er nødvendigt, men ikke give unødig støtte.

[Patienthistorie] Tilbage på rød piste efter blodprop i hjernen

Med individuel rehabilitering efter blodprop er Preben Bergholdts hverdag igen fyldt med livskvalitet.

Forhøjet blodtryk er den vigtigste risikofaktor for slagtilfælde

Omkring en million danskere lever med forhøjet blodtryk, men næsten halvdelen er ikke klar over det. Det er problematisk, for det øger risikoen for blødninger og blodpropper i hjernen betragteligt.

<< tidligere

Næste >>