”Som 15-årig fik vores søn diagnosen infantil autisme. På det tidspunkt havde han siddet i kørestol i 1,5 år, fordi han ikke kunne gå,” fortæller Pia Eriksen, og hun forklarer, at de inden da havde været ind og ud af hospitalerne uden held, og at hun endda nåede at blive beskyldt for, at det bare var hende, der var en dårlig mor, af skolelederen på sin søns skole.

Gennem hele hans barndom sagde vi, at der var et eller andet i vejen, men de ville ikke høre, og de sagde at vi var for pylrede, men vi blev ved, vi ville have svar, og det var faktisk først, da skolelederen begyndte at ville have ham fjernet herhjemmefra, at der skete noget

”Gennem hele hans barndom sagde vi, at der var et eller andet i vejen, men de ville ikke høre, og de sagde at vi var for pylrede, men vi blev ved, vi ville have svar, og det var faktisk først, da skolelederen begyndte at ville have ham fjernet herhjemmefra, at der skete noget. Da vi fik en familierådgiver på, og hun støttede op om, at det ikke var sådan, som de sagde, og at vi prøvede alt. Vi havde prøvet specialundervisning og fjernundervisning, men det viste sig, at der blev lagt for meget pres på, og det var der omkring, at han blev lam i benene, simpelthen i frustration over det pres. Så fik vi ham indlagt og fik taget rygmarvsprøver osv. uden at de viste noget. Og så endelig sagde familierådgiveren, at vi måtte få tjekket, om der var noget psykisk.”

Forstå autisme

Pia Eriksen fortæller, at da diagnosen først var på plads, blev kommunen meget samarbejdsvillig, og familien fik tilknyttet autistrådgiver, som i løbet af kun et par måneder fik forbedret hverdagen markant for både Pia Eriksens søn og resten af familien.

Rådgiveren har hjulpet os med at forstå, hvordan det er at have autisme. Det er en guide til os de pårørende til at forstå, hvad der foregår, og hvordan vi skal tackle det

”Det har gjort en kæmpe forskel at få dem ind over. Rådgiveren har hjulpet os med at forstå, hvordan det er at have autisme. Det er en guide til os de pårørende til at forstå, hvad der foregår, og hvordan vi skal tackle det. Han er jo stadig den, han altid har været, så det er os der skal være opmærksomme på, hvornår det er ved at blive for meget for ham med nogle ting, så vi kan nå at skrue ned, inden det går galt. Vi har i dag en rimelig velfungerende hverdag, og min søn er ude af kørestolen,” fortæller Pia Eriksen og slutter med et råd til andre i samme situation som den, hun og hendes familie var i: ”Hvis folk har en formodning om, at der kan være noget i vejen, så skal de kæmpe med næb og kløer for at få hjælp.”