På Neuropsykiatrisk klinik ved afdeling Q, Aarhus Universitetshospital beskæftiger de sig med atypiske sygdomsbilleder. Det kan være ældre tidligere raske mennesker, som pludselig bliver psykotiske, patienter som ikke har effekt af vanlig behandling og patienter som har påfaldende svære kognitive problemer.

En stor del af opgaven er at give patienterne afklaring. Uanset om nyhederne er gode eller mindre gode, er visheden af stor betydning. Det forklarer overlæge Elisabeth Tehrani. "Mange patienter med depression føler, at de er demente. De kan ikke koncentrere sig, og de tror, at deres hjerne er i stykker, så mange bliver lettede, når de finder ud af, at den ser fin ud. Andre må vi give mere sørgelige beskeder, at der har været små blodpropper i hjernen, at de har begyndende demens eller Parkinson, men de bliver alligevel glade, fordi de får en forklaring på deres symptomer."

Viden om hjernen udvikler sig hele tiden

Elisabeth Tehrani forklarer, at viden om psykiske lidelser hele tiden udvikler sig. For ti år siden var det ikke almindelig kendt, at svær depression også kan medføre kognitive vanskeligheder. "Man troede, at depression mest handlede om følelser, men det går udover hjernens grundlæggende funktioner, og det opleves af mange med depressioner som det mest pinefulde ved sygdommen. Det følelsesmæssige kan man håndtere, men det er værre, når man får svært ved at huske, koncentrere sig og overskue ting," siger hun.

Det er et tværfagligt team bestående af neuropsykiatere, neuropsykologer, neurologer og neuroradiologer. De kigger på både genetiske, neurobiologiske og miljømæssige faktorer som rygning og alkoholforbrug.

Hjernen er plastisk

Med sofistikerede scanninger kan man demonstrere, at forskellige former for behandling kan have samme fysiske effekt i hjernen. Ved depression ses ofte skrumpning af den del af hjernen som hedder Hippocampus, og den vokser ved antidepressiv behandling. "Vi har længe vidst, at antidepressiv medicin kunne gøre det, at elektrochok-behandling kunne gøre det, men nu kan vi på scanninger se, at psykoterapi kan gøre det samme. Hjernen er plastisk. Den forandrer sig hver eneste dag, afhængigt af hvad den bruges til og udsættes for. De ting, som man ikke klinisk kan afdække ved en samtale med patienten, kan blive opdaget ved avancerede skanninger, og skjulte kognitive vanskeligheder kan afdækkes ved en neuropsykologisk undersøgelse."