I foråret 2015 udgav Landsforeningen Autisme en undersøgelse, hvor det fremgik, at over 60% af børn med autisme i perioder led af skolevægring. Knap 17% af børnene havde ikke været i skole i mere end 6 måneder. Undersøgelsen omhandlede autistiske børn inkluderet i almindelige folkeskoleklasser, og resultatet skriger til himlen om, at der er behov for bedre inklusionstilbud til børn med en autismespektrumforstyrrelse (ASF).

Forældrenes involvering er afgørende

Det har en enorm betydning for inklusionen, at forældrene er aktivt involverede. De har i lang de fleste tilfælde udviklet deres evne til at kommunikere med deres barn på en måde, som ikke bare kan overtages og fungere for andre personer omkring barnet. Det ligger i selve kernen af den forstyrrelse, som autisme er. Forældrene bliver - uanset om de er sig det bevidst eller ej – en slags 'tolk' for deres barn, hvor de hjælper barnet til at tilpasse sig deres hverdags almindelige fordringer og her især kontakt med andre børn "Det er en social-kommunikativ forstyrrelse, hvor barnet af sig selv har meget svært ved at aflæse, forstå og dermed handle i den almindelige omgang med jævnaldrende og andre mennesker i almindelighed. Forældrene bliver - uanset om de er sig det bevidst eller ej – en slags 'tolk' for deres barn, hvor de hjælper barnet til at tilpasse sig deres hverdags almindelige fordringer og her især kontakt med andre børn," siger Lennart Pedersen, Chefpsykolog fra Center for Autisme. De bliver en slags 'eksperter' i deres eget barn, og fagfolk, der forstår dette forhold, og samtidigt selv er eksperter i 'autisme', kan i samarbejde med forældrene overføre forældrenes indsigt og erfaringer med deres specifikke barn. På den måde kan der i dagligdagen tages de specifikke hensyn, der skal til for, at barnet kan trives socialt og fagligt.  For at optimere inklusionens mulige succes er det en forudsætning, at der et udvidet samarbejde mellem forældre og skole, som der ikke er tradition for, og med den nye skolereform formodentligt slet ikke plads til at udvikle. Det udvidede forældresamarbejde var alt andet lige en mere integreret del af det gamle specialskolesystem (selv om det selvfølgelig heller ikke altid var så velfungerende, som det kunne have været). På de specialiserede specialskoletilbud til børn med ASF var det en grundforståelse, at man skulle have et indgående samarbejde med forældrene for at udnytte deres viden om deres eget barn, og samtidigt for at forældrene kunne hjælpe deres barn med at overføre de erfaringer og den læring, de fik på skolen, til deres miljø derhjemme.

Kompetencer i folkeskolen

"Lærere med klasser som omfatter ASF-elever bør have et omfattende kursus i specialundervisning og helt specifikt om autismespektrumsforstyrrelse for at blive udrustet til at takle de udfordringer, der er forbundet med at skulle varetage undervisningen. Der var også i det 'gamle' specialundervisningssystem mangel på fagligt kompetente undervisere, og det er et forhold, man fra officiel side pegede på i diskussionen af, hvad der virkede og ikke virkede i den gamle specialundervisningsordning." Specialundervisning foregår mest effektivt, hvis lærerne har de tilstrækkelige kompetencer vedrørende barnets behov og den særlige undervisningsindsats, som barnet har brug for. Ud over faglig opkvalificering af de enkelte lærere, bør der være løbende adgang til supervision og rådgivning fra konsulenter med særlig indsigt og erfaring med specialundervisning af børn med ASF og mulighed for at trække på PPR. "En model kunne være, at man i en kommune udvalgte enkelte skoler til at varetage inklusionsindsatsen over for børn med ASF. En eller flere andre skoler kunne varetage inklusionsindsatsen over for børn med ADHD etc., så man på den måde kunne opbygge en særlig ekspertise på de enkelte skoler. Man kan ikke forvente, at alle lærere bliver fagligt udrustet til at varetage undervisningen af de forskellige diagnosegrupper

Skal mødes i øjenhøjde

En af de centrale konklusioner i projektet er, at det at føle sig 'inkluderet' ikke er et resultat af, hvilket slags skolemiljø man har haft sin skolegang i, om det har været specialskole eller almen klasse, men snarere om man er blevet mødt som individ, med de behov man som enkelt person har haft. ”En helt overskyggende faktor at tage hensyn til vil være barnets intellektuelle udrustning. Børn, der er generelt udviklingshæmmet – uanset om det samtidigt har autisme eller ej – vil have meget svært ved socialt og fagligt kunne opleve sig inkluderet i et normalskolemiljø. Barnet vil uvægerligt opleve sig ekskluderet uden tilhørsforhold til børnegruppen, når det ikke kan ”følge med” klassekammeraterne. Et barn med disse forudsætninger vil ikke have andre at kunne spejle sig i og knytte gensidige relationer til,” siger Lennart Pedersen. Der er på en række specialskoler for børn med autisme rundt om i landet udviklet højt specialiserede undervisningsmetoder for børn med ASF, som har vist sig at have god effekt på børnenes sociale læring og samtidigt skabe grundlaget for en positiv faglig læring. Disse metoder bør formidles til de almene skolers undervisere og søges integreret i den daglige pædagogiske tilgang til børn med autisme.