”Enhver voksen bør kende sit blodtryk." Så klar er meldingen fra blodtryksforsker og professor emeritus, Hans Ibsen. Han har publiceret mere end 300 artikler i internationale tidsskrifter og har modtaget flere priser for sin forskning i sammenhængen mellem forhøjet blodtryk og blødninger og blodpropper i hjernen, der sammenfattes under navnet apopleksi. Ifølge den nu pensionerede overlæge er det nemlig ofte uvidenhed, der fører til slagtilfælde.

1 mio. i risikozonen

”En million voksne mennesker lever med forhøjet blodtryk, men det er kun godt halvdelen, der i det hele taget ved det. Det er ærgerligt, for hvis alle havde normalt blodtryk, kunne man forebygge cirka halvdelen af alle slagtilfælde herhjemme," forklarer Hans Ibsen.

En tavs dræber

Forhøjet blodtryk kræver ikke i alle tilfælde medicinsk behandling. Ved en mild forhøjelse, kan en række livsstilsændringer være nok, men de kan kun iværksættes, hvis man er klar over lidelsen. ”Der sker rigtig meget når det kommer til blodtryksmedicin og behandlingsprocedurer, men det vigtigste indsatsområde er den dag i dag stadig oplysning. Man kan ikke mærke, at man har forhøjet blodtryk, hvorfor forhøjet blodtryk også bliver kaldt ’den tavse dræber’, og derfor er det også rigtig vigtigt, at vi som samfund har fokus på problemstillingen, og at man får kontrolleret sit blodtryk med jævne mellemrum," slutter Hans Ibsen.

Fakta

Pas på din hjerne

"Det er meget vigtigt, at alle voksne kender deres blodtryk. Og at man gør noget ved det, hvis det er for højt," siger Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen. "Det handler om at mindske risikoen for at blive ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. Derfor skal man i tide tænke på at passe på sin hjernen – bl.a. ved at leve sundt. Mange af dem, der bliver ramt af en blodprop eller blødning i hjernen må leve livet med mange følgevirkninger som f.eks. halvsidig lammelse, tale- og sprogproblemer, hukommelsesproblemer og udtalt træthed. I Hjernesagen møder vi hver dag mennesker, der er blevet ramt af f.eks- en blodprop i hjernen, og vi ved, hvor store udfordringer det giver både for den ramte og deres familier. Derfor handler det om for os alle at minimere risikoen," siger Lise Beha Erichsen.