Rehabilitering og genoptræning efter hjerneskader fokuserer meget på patienten som del af en familie eller et parforhold, da det for alle implicerede gælder om at få hverdagen til at hænge sammen igen. ”Vi ved, det har stor betydning, for hvordan patienten kommer til at trives, hvor godt deres netværk er. Rigtig mange forhold går desværre i opløsning efter en hjerneskade. Så vi prøver at inddrage de pårørende og give dem tilbud om vejledning og samtalegrupper, for de er ofte i lige så stor vildrede som patienten. Pårørende skal have styr på al logistikken samt være patientens sagsbehandler og talerør,” siger neuropsykolog Iris Dam.

Individuel tilpasset genoptræning

For patienten selv planlægges et genoptræningsforløb ud fra sygdomsforløbet, målene og ønskerne. ”Hvad patienten synes, der skal til for at livet bliver bedre, er altid udgangspunktet - mere end hvad vi tror, der er bedst. Når patienten kommer til os er der oftest både noget med fysikken, som skal trænes, men også i forhold til deres tænkning. Det kan være noget med hukommelsen, sproget eller hvordan man er sammen med andre, aflæser andre, indgår i en samtale eller giver udtryk for sine ønsker og behov,” siger Iris Dam. Tit er det i starten konkrete ting som at gå, stå og tale, der er vigtige, men efterhånden bliver det andre ting som bl.a. forholdet til ægtefællen og tanker omkring ens rolle fremover. En hjerneskade fører ofte identitetsproblemer med sig. ”Alle har en ide om, hvem de er: ’jeg er meget hjælpsom’ eller ’jeg kommer altid til tiden’. Efter en skade kan det ændre sig, og ’hvad er så min plads i livet?’ Vi vejleder og inddrager også gerne arbejdspladsen, hvis det er et ønske,” siger Iris Dam.

Genoptræning med pauser og søvn

I rehabiliteringsforløb arbejdes der i tværfaglige teams - bestående af neuropsykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejesker, neuropædagoger og talepædagoger - ud fra patientens individuelle behov. Ens for alle er dog, at søvn og hvile, restitution og pauser er et kritisk punkt. ”De fleste har stort gåpåmod, når noget er svært. Men for hjerneskadede kan den tilgang gøre ondt værre, for hvis man udmatter sin krop og hjerne, kan det sinke træningen. Så vi taler tit med patienter om, at det er mindst lige så vigtigt at hvile sig, som det er at træne. Mange med hjerneskade mister tillige det filter, der kan lukke ting ude og tager i stedet alt ind og bliver hurtigere overbelastet,” fastslår Iris Dam.