Men går det først galt, så ved man, hvor svært livet bliver. Derfor gælder det om at minimere risikoen for hjernesygdomme og sikre bedst mulig genoptræning og rehabilitering til dem, som bliver ramt.

Stor sundhedsudfordring

Sygdomme i og skader på hjernen er en af de helt store sundhedsudfordringer i Danmark. Alene apopleksi, som er en fælles betegnelse for blodprop eller blødning i hjernen, rammer hvert år ca. 12.500 borgere. Mange af de borgere, der rammes af neurologiske sygdomme som f.eks. apopleksi, kommer til at leve et liv, som er meget forandret. De må f.eks. leve med følgevirkninger som lammelser, tale- og sprogproblemer, nedsat evne til at huske og overskue en situation, adfærdsændringer og meget andet.

Store personlige omkostninger

Ofte medfører disse handicaps en helt ændret hverdag. Mange må opgive jobbet og hidtidige fritidsinteresser, og livet med familie og venner ændres. De pårørende får også et helt andet liv med angst, bekymring og slidsomme møder om tilkendelse af forskellige støtteforanstaltninger. Mange pårørende bliver selv syge og er i risiko for at miste deres arbejde og at skulle opgive deres fritidsinteresser. Både ramte og pårørende risikerer at blive ensomme.

Dyrt for samfundet

Sygdomme i og skader på hjernen er også økonomisk tunge sygdomme. For eksempel anslås det, at de direkte sundhedsudgifter til behandling og pleje af demenspatienter ligger på 3,7 mia. kr. og sundhedsudgifter til apopleksipatienter på 2,7 mia. kr. årligt. Hertil skal lægges udgifter til bl.a. tabt arbejdsfortjeneste og andre omkostninger.

Borgeren i centrum

Det er regionernes sygehuse, som har ansvaret for at beskrive en patients genoptrænings- og rehabiliteringsbehov i en genoptræningsplan. Men der er store regionale forskelle på, hvor mange patienter med f.eks. apopleksi, der får udarbejdet en genoptræningsplan. Når patienten er udskrevet, er det kommunerne, som har ansvaret for genoptræning og rehabilitering, men også her er der store forskelle på de rehabiliteringstilbud, borgeren får. På hjerneskadeområdet blev dette meget tydeligt, da man for få år siden evaluerede kommunalreformen. I Hjernesagen oplever vi fortsat store forskelle. Det giver ulighed og manglende retssikkerhed for borgerne.  Borgerens sygdom, handicaps og liv skal altid være udgangspunktet for ethvert rehabiliteringsforløb. Udgangspunktet for al rehabilitering skal være, at borgeren aktivt er medinddraget i hele forløbet, og at indsatserne bygger på borgerens behov.

Borgere skal have den genoptræning, de har brug for

Hjernesagens rådgivning får ofte henvendelser fra medlemmer, der oplever problemer med deres genoptræning og rehabilitering. Oplevelser som også deles af andre sygdoms- og handicapgrupper. Der findes ikke i dag en sammenhængende dokumentation for kvaliteten af de genoptræningstilbud, som borgere henvises til, hvilket indebærer store forskelle i de tilbud, borgere får. Hjernesagen opfordrer politikerne på landsplan og i regioner og kommuner til et øget fokus på bl.a. hjerneskadeområdet. Alle instanser kan bidrage, og på sigt vil en målrettet indsats på hele området betyde færre dødsfald, færre liv med handicap, færre ødelagte familieliv og færre udgifter for de offentlige kasser.