Pårørende

Demens har alvorlig påvirkning på patientens liv, men også de pårørende rammes ofte hårdt. De bruger i gennemsnit 5-7 timer om dagen på pleje og omsorg, mens de er underlagt en voldsom psykisk belastning ved at overvære familiemedlemmets sygdomsforløb. Således rammes 4 ud af 10 pårørende af stress eller depression.

15.000 danskere rammes hvert år af demens, men på trods af den store hyppighed, har mange meget svært ved at tale om sygdommen. Hver fjerde demente har direkte undladt at fortælle om deres diagnose af frygt for omgivelsernes reaktion. Kun omtrent halvdelen af alle personer med en demenssygdom har fået tilbudt en kvalificeret diagnose med henblik på efterfølgende behandling. Det er problematisk, da effektiv og kvalitativ behandling er afhængig af en korrekt diagnose.

Tidlig udredning

Demens anslås hvert år at koste samfundet mellem 270.000-290.000 kroner per person. Udgifterne afhænger af graden af demens, og derfor kan en indsats for tidlig udredning og behandling være med til at give besparelser. Ved tidlig behandling kan man samtidig sinke demensprogressionen og dermed patientens livskvalitet. Udover de demensramtes tilbageholdenhed omkring at søge hjælp for demenssygdommen, er der på over halvdelen af alle danske udredningsenheder en ventetid over fire uger – et brud på den udredningsgaranti, Folketinget har vedtaget. Det er afgørende for indsatsen på demensområdet, at ventetiden bringes ned – uden at det går ud over kvaliteten af de diagnoser, som stilles.

Flodbølge af demens

Ifølge WHO vil en flodbølge af demens ramme os. I dag lever 47,5 millioner med en demenssygdom, men tallet stiger med 7,7 millioner hvert eneste år. Det er et nyt tilfælde hvert sekund. For at bremse denne udvikling, skal der gøres en stærk forebyggende indsats. Danmark er sakket bagud her. Sundhedsstyrelsen har tidligere beregnet, at det vil koste 67 millioner hvert år at øge andelen af udredte fra 35 procent til 75 procent. Demens koster lige nu sundhedssektoren 24 milliarder hvert år. 

Alzheimerforeningens forslag er:

  • At Folketinget vedtager en ny handlingsplan for demens, der bl.a. fastsætter et konkret mål – f.eks.  75 procent - for andelen af personer med en demenssygdom, der har fået en kvalificeret udredning og en specifik demensdiagnose.
  • At regionerne forpligtes til udredning for demens – herunder især at delundersøgelser, der udliciteres - efterlever både anbefalingerne i den National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af demens og aftalerne i de regionale forløbsprogrammer/sundhedsaftaler med kommunerne.
  • At der udarbejdes et fælles nationalt forløbsprogram for demens, som alle regioner og kommuner forpligtes til at følge
  • At der i økonomiforhandlinger med kommuner og regioner afsættes tilstrækkelige ressourcer, så kapaciteten af udredningen kan øges, og kvaliteten af udredning og behandling forbedres.