Hjælpemidler

Når ældre mennesker med en demenssygdom kommer på pleje- eller omsorgscenter, er demensen ofte så fremskreden, at de kan have svært ved at forholde sig til krop og rum. Det kan gøre dem forvirrede og medføre dårligere social kontakt m.m. ”Med eksempelvis sansestimulerende kugletæpper, kugledyner og kugleveste får de demensramte hjælp til at mærke sig selv og får en bedre fornemmelse for omgivelserne, hvilket kan få dem til at falde til ro. Det kan hjælpe til en bedre søvn og derved give mere kvalitet i hverdagen,” fortæller Rikke Damsgaard Juhl, ergoterapeut i Aarhus Kommunes tilbud til mennesker med demens, Demens- og HjerneCentrum.

Tryghed og samspil

Gennem brug af hjælpemidlerne kan den demensramte bedre agere i hverdagen og deltage i aktiviteter og få en bedre livskvalitet, mener Rikke Damsgaard Juhl. ”Vi bruger sansestimulerende hjælpemidler aktivt, og det er en vigtig del af den værktøjskasse, vi har til rådighed – også special komfortkørestole med krøyerkugler, der kan tilpasses til den enkelte borgers behov, så han eller hun stabiliseres, finder tryghed og bedre indgår aktivt i samspil med omgivelserne ” siger hun.

”Demens er en tilstand, som skyldes sygdom i hjernen. Den optræder hyppigere med alderen, men det er en fuldstændig misforstået opfattelse, at ens hjerne forsvinder, når man bliver gammel. Desværre lever forestillingen stadig om, at man naturligt med alderen også bliver dement. Sådan er det ikke. Problemstillingen er langt mere nuanceret. Faktisk ser vi at andelen af ældre med en demenssygdom daler. Men fordi vi lever længere, så stiger antallet af ældre med demens samlet set, ” siger professor i demenssygdomme Steen Hasselbalch, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet.

Kæmper med betegnelser

De fleste får med alderen et lidt langsommere mentalt tempo og lidt sværere ved at huske. Men det er naturlige aldersforandringer. ”Vi kæmper stadig med betegnelserne senildement og præsenildement. De er opstået for mange år siden og det er ikke ord, vi som eksperter kan lide. De dækker ikke over en reel demenssygdom.”

Information

Information er ifølge Steen Hasselbalch den vigtigste faktor for at komme tabuet omkring  demenssygdomme til livs og i stedet tale åbent om dem. Folk skal kende årsagerne til de kognitive svækkelser, der kan ramme. Vide mere om, hvilke bestemte sygdomme, der f.eks. kan give hukommelsesproblemer. ”Mere viden i samfundet vil gøre, at folk i højere grad tør henvende sig til lægen, hvis de f.eks. får svært ved at huske, ændrer adfærd eller oplever besvær med at finde vej eller udføre velkendte opgaver.  I dag ser mange ældre sig stigmatiseret og føler, det er flovt, at hukommelsen eller overblikket svigter. Området skal afdramatiseres, og folk skal udredes tidligt, så den rette indsats kan sættes i værk alt efter hvilken sygdom, der er tale om. Det er vigtigt at blive undersøgt, da symptomerne jo også kan skyldes andet end demens, f.eks. en depression som man kan blive behandlet for.”

Steen Hasselbalch mener ikke, at alle ældre skal screenes for demens. De skal derimod tages alvorligt, når de bekymrede kommer til deres egen læge.

”Lægen skal ikke bare slå problemerne hen. Patienter med symptomer, der kan give mistanke om demens skal sendes videre til en specialist. En demensdiagnose er nemmere at tackle tidligt i forløbet, både i forhold til medicinsk behandling og i forhold til at tilrettelægge den bedste psykosociale støtte.”