Da Kirsten Vraa for to et halvt år siden i en alder af 25 fik at vide, at hun havde multipel sclerose - i daglig tale MS - kom det ikke som en voldsom overraskelse. Allerede som 16-årig havde hun fået det første tegn i form af en svækkelse af synsnerven. Dette er for godt halvdelen af MS-patienterne det første tegn på sygdommen. Kirstens mor har også sclerose, så derfor kunne Kirsten godt gætte, hvad balanceproblemerne og føleforstyrrelserne i fingrene kunne betyde, da de dukkede op ni år efter det første tegn.

Forsøg med mange scanninger

Kort efter, hun havde fået diagnosen multipel sclerose, spurgte en læge, om hun ville være med i et forskningsprojekt, hvor hun skulle MR-scannes oftere end andre med sygdommen. “Egentlig var jeg ikke fortaler for mange scanninger, men da forskeren fortalte mig om sin nye MR scanningsmetode, der forhåbentlig i fremtiden kan bruges til at overvåge sygdomsaktiviteten bedre, sagde jeg ja til at være med. Som kemiingeniør arbejder jeg selv i et nørdet fag, og jeg synes, forskningsprojekter er vigtige.” Multipel sclerose er en autoimmun sygdom, hvor immuncellerne angriber kroppens centralnervesystem. Det er også en såkaldt degenerativ sygdom, hvilket betyder, at den ikke kun er uhelbredelig, men også primært har to stadier, nemlig hvile og forværring. På en MR-scanning kan lægerne se nerveskaderne som pletter i hjernevævet.

MR giver bedre føling med sygdommen

Mange gange kan patienten ikke selv mærke, om sygdommen har været inde i en fase med forværringer. Det er kun scanningerne, der kan vise det. Derfor kan det være svært at vide, om sygdommen har udviklet sig, hvis der går lang tid imellem, patienten bliver scannet. “De jævnlige scanninger har betydet, at jeg kan følge min sygdom lidt bedre. Det er rart at have en ide om, om det er blevet værre eller bedre siden sidste scanning. Det kan godt give en tryghed.” I begyndelsen blev Kirsten Vraa scannet hver 3. måned, og siden hvert halve år. Men efter de første scanninger kunne lægerne se, at sygdommen havde været lidt for aktiv, og derfor skiftede hun til en anden behandling.

Viden giver tryghed

Om scanningerne har givet færre bekymringer i det store billede, har Kirsten dog svært ved at svare entydigt på. “Det kommer jo an på, hvad scanningerne viser. Men indtil videre er jeg sluppet let og har ikke haft nye attaks. Det betyder, at jeg nemmere kan berolige mig selv, hvis jeg kan mærke snurren i fingrene eller andre små symptomer. Så kan jeg minde mig selv om, at jeg jo har set på scanningerne, at det går godt,” siger hun.