Lungekræft er en af de mest dødelige kræftformer i Danmark. Dels fordi sygdommen ofte opdages alt for sent, når kræften har spredt sig og er blevet uhelbredelig. Dels fordi behandlingen ikke altid har den ønskede effekt, fordi kroppen udvikler resistens mod de lægemidler, der angriber kræften. Men måske kan blodprøvemonitorering være løsningen på problemerne. Det mener forskere fra Aarhus Universitetshospital, som i de seneste år har afprøvet metoden med gode resultater. ”Vores forsøg går kort fortalt ud på at DNA-analysere blodprøver fra kræftpatienter for at holde styr på, hvordan behandlingen skrider frem. Blodprøverne viser nemlig, hvor meget muteret kræft-dna, der er i kroppen, og om der udvikles resistens mod medicinen,” siger Peter Meldgaard, der er overlæge på Aarhus Universitetshospitals lungekræftafdeling. Dermed kan man ved hjælp af blodprøverne vurdere, om behandlingen går efter planen, eller om den skal justeres undervejs.

Tidlig opsporing af lungekræftpatienter

Hidtil har forskerne undersøgt blodprøver fra en gruppe patienter med en bestemt type kræftmutation i det såkaldte EGFR-gen. Men forskerne er ved at afprøve en ny metode, hvor de ved hjælp af DNA-sekventering af blodet kan identificere op mod 200 forskellige DNA-mutationer, der hænger sammen med lungekræft. Metoden er så følsom, at man vil kunne identificere selv meget små mængder tumor-dna. ”Det åbner op for muligheden for, at vi i fremtiden kan bruge blodprøver til at diagnosticere lungekræftpatienter meget tidligere, end vi kan i dag,” siger Peter Meldgaard. I dag diagnosticeres lungekræftpatienter ofte gennem CT-scanninger, der giver billeder af kroppens indre organer, men det er svært at spore kræften i et tidligt stadie gennem scanningsbilleder. Derfor kan biomarkører, som for eksempel findes i blodet, give mulighed for at opspore kræften, før den når et kritisk stadie.

Forskningen mangler finansiering

Forskningen er dog stadig undervejs, og der er endnu ikke solid videnskabelig evidens for, at blodprøvemonitorering kan forbedre kræftbehandlingen eller opspore kræft tidligt. På Aarhus Universitetshospital har de dog taget metoden i brug. ”Vi mangler stadig at udføre nogle flere og større forsøg, før vi med sikkerhed kan sige, at metoden virker efter hensigten. Det kræver, at vi får DNA-sekventeret rigtig mange kræftpatienters blod,” siger Peter Meldgaard. Forskerne står imidlertid over for den udfordring, at det stadig er meget dyrt at sekventere DNA, selvom prisen er faldet drastisk de seneste år. ”Det er kun et spørgsmål om finansiering. Vi har i årevis samlet utallige blodprøver fra kræftpatienter, og nu mangler vi bare pengene til at analysere prøverne. Men vi satser og tror på, at vi nok skal få finansieret forskningen, så vi forhåbentlig i fremtiden får en ny metode til at forbedre kræftbehandlingen,” siger Peter Meldgaard.