Af Ole Hilberg, Læge og formand, Dansk Lungemedicinsk Selskab

Lad mig lægge ud med en god nyhed. Vi har fået kræftpakker, som har forbedret behandlingen i Danmark. Det gælder også for lungekræft, hvor vi i dag får undersøgt flere, diagnosticerer patienter tidligere og tilbyder bedre behandling. Men når man iagttager det lungemedicinske landskab, er der stadig plads til masser af forbedringer. Det gælder ikke mindst for udredning, behandling og forebyggelse af KOL, den lidelse man tidligere kaldte rygerlunger. Omkring 400.000 danskere lider af den kroniske sygdom, men på trods af den store udbredelse mangler der i høj grad ressourcer i flere dele af landet. Det er langt fra alle hospitaler, der kan tilbyde en lungespecialist, og derfor må mange indlagte og ambulante KOL-patienter nøjes med en anden læge. Desuden har sygdommen en social slagside, idet der er flere KOL-patienter i de lavere sociale lag, som har sværere ved at komme igennem systemet og få den rigtige diagnose og behandling. Derfor mener vi i Dansk Lungemedicinsk Selskab, at der er brug for en landsdækkende indsats mod KOL, som man tidligere har gjort det på andre områder med kræftpakker og hjertepakker. Vi har brug for en KOL-pakke, som retter op på de geografiske og sociale uligheder, der er i den danske KOL-behandling, så alle patienter får adgang til den effektive udredning og behandling, vi kan tilbyde.

Nødvendigt med ensrettet indsats mod rygning

Når det gælder forebyggelse af lungesygdomme, er det vanskeligt at komme uden om rygestop. Rygning er stadig den hyppigste årsag til sygdomme som KOL og lungekræft, selvom man også er begyndt at tale om luftforening som en medvirkende årsag. Antallet af danske rygere er stagneret de seneste år. I øjeblikket ryger op mod 20 procent af befolkningen, og mange af dem er svært tobaksafhængige, og har brug for hjælp til rygestop. Når det gælder den offentlige indsats mod rygning, er der også forskelle rundt omkring i landet. Med Kræftpakke IV fra 2016 blev det muligt for kommunerne at yde tilskud til rygestopsmedicin, men det er meget forskelligt, hvordan det forvaltes fra kommune til kommune. Det hæmmer den gode udvikling, og derfor bør man gennem en national plan for rygestop sikre, at der kommer et ensartet rygestopstilbud landet over.

Mere fokus på lungesygdomme og ny medicin

Til sidst er det værd at nævne, at der hele tiden udvikles ny og bedre behandlinger til lungesygdomme. Inden for eksempelvis astma har vi fået adgang til ny biologisk medicin, som vil øge livskvaliteten for personer med svær astma. Også inden for lungekræft kommer der flere biologiske behandlingsformer, der kan erstatte kemoterapi. Der mangler dog stadig kendskab til de nye behandlingsmuligheder hos sundhedsprofessionelle, og derfor er det nødvendigt med et landsdækkende fokus på lungesygdomme, hvis vi skal forbedre vilkårene og livskvaliteten for de mange danske lungepatienter.