Trods dette er der stadig stor uvidenhed omkring sygdomme, der rammer hjerte, kar og lunger. Halvdelen af de 430.000 danskere, der skønnes at leve med lungesygdomme, ved det ikke.

Det er ærgerligt, for der er gode muligheder for behandling og lindring. KOL nedsætter lungekapaciteten og gør dagligdagsaktiviteter, som at gå på trapper eller luge i haven, til en udfordring. På samme måde påvirkes hverdagen for knap 425.000 danskere, der lever med en hjertekarsygdomme som apopleksi, hjertestop, forhøjet kolesterol, blodpropper, forhøjet blodtryk m.m.

Diskrete symptomer

Der kan gøres meget for både forebyggelse og tidlig opsporing, som kan mindske eller hindre udviklingen af en kronisk sygdom. En person med KOL eller hjertesvigt vil i starten kun have få og diskrete symptomer. Personen vil opleve at blive hurtigere forpustet end tidligere og derfor sætte tempoet ned eller springe af cyklen på vej op ad bakken. Nogle tilskriver generne alder, for meget rødvin eller måske cigaretterne. Andre klager over smerter i lægmusklerne, når de går langt, eller over at et sår på foden ikke heler. Diskrete symptomer, der let bliver overset, og som kan være de første tegn på KOL, hjertesvigt eller kredsløbssygdom.

Løbende forværring

Det er vigtigt få en diagnose så tidligt som muligt. Jo senere man kommer i behandling, desto mere omfattende bliver sygdommen.

Hjertekar- og lungesygdom er forbundet med megen tvivl og usikkerhed, der ofte medfører angst og forhold, som er svære – men nødvendige – at forholde sig til. Tal med den sundhedsprofessionelle, der giver dig mest tillid og tryghed. Det kan være den praktiserende læge, en sygeplejerske i klinikken eller på hospitalet eller den fysioterapeut, der forestår din træning. Det er ikke sikkert, de kan give et præcist svar, men at få stillet spørgsmålet og vendt og drejet det med en, der har viden om sygdommen, kan lette på usikkerheden ved at skulle leve med en kronisk lidelse.

Inddrag pårørende

Det er en god ide at inddrage pårørende i kontakten med sundhedsvæsenet. Det er helt normalt at have et familiemedlem eller en god ven med til lægesamtaler på sygehuset, hos den praktiserende læge, fysioterapeuten, diætisten, ergoterapeuten, talepædagogen og hvor der ellers tilbydes støtte, rehabilitering og behandling. De pårørende kan være ekstra ører og hjælper med at forstå og huske informationen – og de er vigtige støtter undervejs i de livsstilsændringer, der ofte er en del af behandlingsforløbet. Mange pårørende kan også være usikre og har brug for vide, hvordan de skal agere både i forhold til sig selv og i forhold til deres partner/forældre.

Søg støtte

Det kan være en alvorlig mavepuster at få en hjertekar- eller lungesygdom, men der er stadig et liv, som skal leves. Husk, at du ikke alene med din sygdom. Stadig flere danskere overlever og lever godt med en hjertekar- eller lungesygdom. På grund af bedre behandling og rehabilitering. Find rådgivning og støtte hos de mange patientforeninger og få kontakt til andre, der har været det samme igennem. Det kan være en vigtig støtte både for dig selv og for dine pårørende.