Da Pia Lindqvist i sommeren 2011 er på ferie på Sicilien, skal hun selvfølgelig bestige vulkanen Etna. Men den stejle tur resulterer i et voldsomt åndenødsanfald. Hun kan slet ikke få luft og har meget svært ved at trække vejret. Hun er ude af stand til at nå toppen. ”Jeg slog episoden hen med, at jeg jo ikke var vant til at færdes i de højder med så tynd en luft.” I det daglige har hun også vanskeligt ved f.eks. at løbe efter bussen, men forklarer den situation med, at hun er ved at blive halvgammel og lidt for kraftig. Hun har også svært ved at få luft, når det er rigtig koldt om vinteren. ”Jeg skænkede det ikke en tanke, at jeg kunne lide af KOL. Mine symptomer satte jeg slet ikke i forbindelse med sygdom i lungerne. Jeg var jo holdt op med at ryge i 2006 og havde på det tidspunkt ikke nogle problemer med min vejrtrækning.”

68 procent lungefunktion tilbage

I 2012 bliver Pia Lindqvist tilbudt en test af sin lungefunktion, da Lungeforeningen har et arrangement på hendes mands arbejdsplads. Både medarbejdere og ægtefæller er inviteret. ”Jeg gik ind til testen i den tro, at jeg blot ville blive bekræftet i, at jeg havde gode, fine lunger. Men jeg fik den stik modsatte besked, nemlig at jeg havde 68 procent tilbage af min lungefunktion, og at jeg led af KOL. Jeg fik et chok.” Pia Lindqvist kontakter straks sin egen læge og bliver med det samme medicineret, samtidig med at hun bliver tilbudt KOL-træning på et sundhedscenter i København. ”Jeg fik én type inhalationsmedicin, jeg skulle tage en gang i døgnet, og meget hurtigt efter fik jeg det mærkbart bedre. Jeg kastede mig også over træningen, og på sundhedscenteret gav de mig flere gavnlige oplysninger om sygdommen. Mit liv blev bedre og mere aktivt.

5-6 år med udiagnosticeret KOL

Det gik jo op for mig, at jeg nok i 5-6 år havde gået rundt med en udiagnosticeret KOL. Jeg døjede med mange af symptomerne, men ignorerede dem.” Tre lungebetændelser i 2015 slår i den grad Pia Lindqvist i gulvet. Hendes lungefunktion ryger ned på 43 procent. ”Jeg kom på det tidspunkt i behandling på en specialklinik med lungelæger. Min medicinering blev ændret, så jeg skulle tage to forskellige slags inhalationsmedicin hver dag. Det hjalp mig meget - kombineret med, at jeg var begyndt at gå til korsang. Min lungefunktion kom igen op over 50 procent. Og den ligger stadig på det niveau. Desuden går jeg til et lægeligt tjek hvert halve år. Jeg kan fungere og har et fint liv med den nuværende medicinering, men det har stor betydning for mig at få budskabet om tidligt at få en lungefunktionsmåling ud til folk. Det er så vigtigt hurtigt at komme i gang med en behandling, hvis man har KOL. Var jeg blevet diagnosticeret tidligere, havde jeg måske i dag kunnet klare mig med træning og ikke været afhængig af medicin.”