Telemedicin

Hvad er telemedicinsk hjemmemonitorering?

Begrebet dækker over forskellige typer sundhedsydelser, som understøttes digitalt. Det betyder, at patient og den sundhedsfaglige person er uafhængige af et fysisk møde. Patienten indsender oplysninger om sin tilstand trådløst via en tablet. Det kan ske via måleresultater, svar på spørgsmål, billeder eller videosamtaler. Den sundhedsfaglige person får derved mulighed for hurtigt at følge, behandle og rådgive om sygdommen, mens patienten er i eget hjem.

”Vi har øvet os med telemedicin i mange år. Det virkelig nye og epokegørende er, at samtlige 98 kommuner og fem regioner nu går sammen og laver noget teknik, så vi senest med udgangen af 2019 kan tilbyde en telemedicinsk løsning til alle patienter med svær KOL. Her er tale om et nationalt udbredt tilbud, som binder sundhedsvæsenet sammen helt ud til borgeren. Og som også set med udenlandske øjne er helt ekstraordinært,” siger Mette Harbo (MH), digitaliseringschef i Københavns Kommune og den ene af to formænd for styregruppen for Fælles Udbud af Telemedicin (FUT). Koncerndirektør Christian Boel (CB), Region Midtjylland, sidder på den anden formandspost. Han siger: ”Med den basisviden vi har fra flere forskellige pilotprojekter, hvor storskalaforsøget TeleCare Nord i Nordjylland er det største af sin slags, samt den indgåede økonomiaftale for 2016 mellem KL, Danske Regioner og regeringen, er tiden moden til at udbrede indsatsen inden for telemedicin. Når valget er faldet på KOL, er det fordi, der her og nu er stor fokus rent politisk på KOL, og dermed er sat gang i en betydelig oprustning for borgere med lungesygdomme, hvor bl.a. de praktiserende læger bliver pålagt et langt større ansvar. Telemedicin vil være en væsentlig del af hele den samlede lungeindsats.”

Hvilken betydning får telemedicin for patienterne?

CB: ”Stor betydning. Målet er, at patienterne vil opleve en højere behandlingskvalitet med en større grad af fleksibilitet. Jeg tror også, at en del patienter vil føle en øget tryghed. De vil føle, at sundhedspersonalet kommer tættere på, samtidig med at der er mulighed for jævnlig kontakt. Det er en anden måde at kommunikere på. Desuden vil patienterne med den telemedicinske løsning få en øget indsigt i egen sygdom og en forbedret egenmestring af deres KOL. Platformen kan også bruges til træning. MH: ”Og så er der hele frihedsdimensionen. Mange KOL-patienter bliver mere og mere passive på grund af deres åndedrætsproblemer. Ved hurtigt at kunne fange og behandle eventuelle forværringer, kan vi give patienterne en bedre livskvalitet i en længere periode. Vi kan ikke kurere KOL, men understøtte at borgeren kan komme ud og bevæge sig. Målet er færre akutte indlæggelser og ambulatoriebesøg. Fra et borgerperspektiv er brug af telemedicin en rigtig positiv ting. Og Lungeforeningen bakker også stærkt op om projektet.”

Hvad består projektet af?

Der bliver tale om to udbud. Et udbud af en fælles national telemedicinsk infrastruktur og et samlet udbud for telemedicinske løsninger for henholdsvis medarbejdere og borgere. MH: ”Vi har som sagt allerede gode erfaringer med telemedicin, så vi skal ikke til at opfinde noget nyt. Det svarer lidt til, at vi nu bygger ét vejnet mellem sundhedsvæsenet og borgerne og så samtidig vil kunne køre i mere end Toyota - billedlig talt. Det kræver en særlig robusthed og kvalitet hos leverandørerne. Vi er meget spændte på, hvem der byder og forventer bud fra både ind- og udland. Når det gælder de borgerrettede løsninger, håber vi på, at et større antal og en mere innovativ palet af leverandører melder sig med deres kreativitet.” Både Christian Boel og Mette Harbo ser store perspektiver i at udvide brugen af telemedicin til andre sygdomme. I det hele taget er der fokus og stor politisk vilje til at udvikle måden, sundhedssystemet arbejder med kronikere på. Som de konkluderer: ”Nu fokuserer vi i første omgang på KOL. Med en rentabel og effektiv drift af telemedicin er der helt givet et økonomisk potentiale på længere sigt.”