Søren Valdorff Rasmussen mærkede det første tegn på psoriasis i 2006, da han som 26-årig arbejdede for forsvaret på Grønland. Det var en lille vandfyldt blære, som han kradsede af uden at tænke mere over det. Men hurtigt eskalerede det, og kroppen slog ud til højre og venstre.

Vidste ikke det var psoriasis

”Dengang anede jeg ikke, at det var psoriasis. Jeg gik faktisk lidt i panik, men snakkede ikke med nogen om det. Det var grimt, og det var en pinlig gene, så jeg ignorerede det og tænkte, at det nok skulle gå væk af sig selv,” siger Søren Valdorff Rasmussen. Han begyndte dog snart at skifte trøje flere gange dagligt, fordi han blødte igennem på albuen, men selv da gjorde han intet ved det. Det var først, da hans kæreste bad ham om det, at han gik til lægen. Til at begynde med blev han fejlbehandlet af en Grønlandsk læge, der troede, han havde ringorm, og først senere gjorde en anden læge ham opmærksom på, at han sandsynligvis led af psoriasis. Efter to år med ubehandlet psoriasis rejste Søren Valdorff Rasmussen hjem til Danmark for at komme i behandling.

Ingen behandlinger virkede

Psoriasis er en kronisk immunologisk sygdom, som cirka 165.000 danskere lider af. Symptomerne er røde, fortykkede områder på huden, der er dækket af skæl og er kløende og smertefulde. Sygdommen er meget individuel, og der findes mange behandlingsformer, som har forskellig virkning fra person til person. Søren Valdorff Rasmussens startede med smørebehandling og lysbehandling, men effekten udeblev. ”Jeg fik det faktisk bare værre og værre, og især min hovedbund var virkelig slem. Min hudlæge troede ikke på, at jeg smurte mig, men det gjorde jeg selvfølgelig slavisk,” siger Søren Valdorff Rasmussen, der fortæller, at oplevelsen ramte ham hårdt.

Førte til mindre depression

Kombinationen af behandlingens ineffektivitet og lægens mistro førte til en fortvivlelse, der endte i en mindre depression, og han stoppede hos lægen. Han fik dog en ny hudlæge og startede på en medicinsk behandling med en bedre effekt, men på et tidspunkt kunne kroppen ikke tåle medicinen længere, og så var han igen på bar bund. Det er et typisk problem for mange psoriasispatienter, at behandlingen virker for en stund for så at holde op med at virke. De mange op- og nedture ledsages af en håbløshed, der får nogle patienter til helt at fravælge behandling. Sådan endte det også for Søren Valdorff Rasmussen. På et tidspunkt var op mod 70 procent af hans krop dækket af psoriasis, og han frygtede, at han måske bare måtte leve med det resten af sit liv.

Psoriasisfri med ny behandling

Men pludselig skete der noget. I 2015 blev Søren Valdorff Rasmussen inviteret til at deltage i et forsøg med biologisk behandling. Det er en behandlingsform, som bekæmper sygdommen ved at blokere eller hæmme signaler i kroppen, der er aktive under udvikling af psoriasis. Allerede få dage efter at have fået den første indsprøjtning, var der forandringer. Fra hver dag at vågne i en seng af hudrester, var afskalningen væk. Rødmen og fortykningen af huden var der stadig, men uge efter uge blev det bedre, og i dag har Søren Valdorff Rasmussen ingen psoriasissymptomer. ”Jeg har fået et helt andet liv end før. Jeg kan gå i svømmehal med mine børn. Jeg behøver ikke gå med kasket for at dække min hovedbund. Jeg har fået meget mere overskud og livsglæde,” siger han.

Indtil nu ingen bivirkninger

Hver fjerde uge stikker han sig med en sprøjte i hvert lår, og han har ikke oplevet bivirkninger.

”Jeg ville ønske, at jeg havde fået behandlingen tidligere og var blevet inddraget mere i min egen behandling. Og jeg håber, at flere psoriasispatienter kan nyde godt af behandlingen i fremtiden,” siger Søren Valdorff Rasmussen.