Selvom det engang virkede som en god idé at få en tatovering tegnet på ansigt, hals eller hænder, så oplever mange, at det bliver en hæmsko, hvis man en dag skal ud at søge nyt arbejde. I mange brancher anses en sådan udsmykning nemlig som et problem i forhold til kontakt med kunder, og det kan pludselig gøre det rigtig svært at komme i arbejde.

Kom af med tatoveringen

Derfor kan der være rigtig god idé i, at landets kommuner giver et økonomisk tilskud til arbejdsløse, der gerne vil af med en tatovering, på samme linje som kommuner, som tilbyder unge arbejdsløse gratis efteruddannelse og kompetencegivende kurser. Både i Aarhus og København har kommunerne i flere tilfælde finansieret laserbehandlinger, der efterfølgende har gjort det muligt for en borger at komme væk fra en overførselsindkomst og ud på arbejdsmarkedet.