Lidelser

Der er hjælp til hente

Her er nogle af de foreninger, som hver dag arbejder med at nedbryde tabuer omkring fysiske og psykiske sygdomme i Danmark. Her kan du læse om, hvordan de arbejder for, at sikre vi italesætter problemer og give alle den hjælp de har brug for.

1. Dansk Psykoterapeutforening

Hvad gør I som forening for at fremme en positiv udvikling på området? Det falder de fleste let at tale om et brækket ben. Men skal man fortælle omverdenen om et delvist knækket sind, bliver det straks sværere at sætte ord på. Fordi det stadigvæk er et tabu. Alle undersøgelse på området viser, at det går den forkerte vej med de psykiske belastninger. Men langt de fleste psykiske problemer kan effektivt behandles med psykoterapi. Derfor arbejder psykoterapeuterne og Dansk Psykoterapeutforening for, at hjælpen bliver mere tilgængelig for flere danskere, så færre i fremtiden bukker under for lidelser som stress, angst og depression. Hvad har I fokus på i øjeblikket som kan afhjælpe denne målgruppe? Vi skal i Danmark blive langt bedre til at prioritere den forebyggende indsats. Også når det handler om at forebygge psykiske sygdomme og hjælpe mennesker videre i livet, før det går galt. Det er ikke bare menneskeligt men også samfundsøkonomisk det helt rigtige at gøre. Det handler bl.a. om at arbejde tæt på borgerne med både at forebygge psykiske sygdomme, men også med at sikre en hurtig og effektiv hjælp, når der er behov det. Især blandt børn, unge og sårbare familier. Hvad ville være jeres bud på, hvordan man kan aftabuisere psykiske lidelser? Øget synlighed og let tilgængelig hjælp er med til at aftabuisere psykiske lidelser. Derfor skal vi sørge for, at de rette kompetencer er tilstede på skolerne, for familierne og på hospitalerne. For eksempel har mange folkeskoler ansat psykoterapeuter til hurtigt at kunne at tage sig af de elever, der mistrives. Og på landets hospitaler tager psykoterapeuter med baggrund som jordemødre hånd om sårbare familier, når de alligevel kommer til kontrol. En let tilgængelige hjælp medvirker til, at de psykiske lidelser ikke tager overhånd og får for store konsekvenser for den enkelte. Hvad gør I som forening for at fremme en positiv udvikling på området? Center for ADHD er et videnscenter, hvor du kan hente aktuel forskning, links til bøger, kurser og gode råd til at takle ADHD i dagligdagen via hjemmeside, Facebook og nyhedsbreve. Vores tilgang til ADHD er funktionel, vi er mere optaget af adfærd, funktionsniveau og trivsel hos personen, end ADHD som diagnose. Diagnosen må aldrig stå alene uden pædagogisk-psykologisk anvisning. Børn og forældre skal lære strategier til at håndtere ADHD. Vi har fokus på medinddragelse i en anerkendende opdragelsesstil med pædagogiske strategier, som forskningen viser har god effekt. Hvad har I fokus på i øjeblikket som kan afhjælpe jeres målgrupper, samt fremadrettet? Vi tilbyder forældretræning til forældre til børn 3-12 år med ADHD. Forældrene lærer at forstå deres barns ADHD og træner redskaber til en anerkendende opdragelse. De opbygger god forældreevne og øver sig i at se de gode intentioner, som ofte ligger bag en uhensigtsmæssig adfærd. I forældregruppen låner man af hinandens ideer. Vi tilbyder kurser, som giver fagpersoner mulighed for at møde børn med ADHD på en positiv og trivselsfremmende måde. Vi producerer løbende materialer om ADHD. Til foråret udkommer en bog til lærere og pædagoger i skolen og en film til pædagoger i børnehaven, som afspejler vores tænkning. Hvad ville være et bud på hvordan man kan aftabuisere denne lidelse? ADHD, set eksempelvis fra et forældre perspektiv? Vi skal forstå, hvordan det er at være barn og forældre midt i ADHD. En forstyrret opmærksomhed spænder ben for barnets evne til at koncentrere sig, få venskaber og styre temperamentet. Det handler ikke om dårlig opdragelse. Børnene kan med den rette støtte lære strategier til at takle deres udfordringer. Det tager tid, kræver gentagelser og forståelse. Vi tror på inklusion. Vi skal have større åbenhed om diagnosen. Flere mennesker med ADHD skal stå frem og være rollemodeller ift. at tage en uddannelse, varetage job og stifte familie. Folk med ADHD kan meget og findes i alle erhverv og samfundslag!

3. Stomiforeningen COPA

Hvad gør foreningen for at fremme en positiv udvikling på området? Stomiforeningen COPA  afholder møder over hele landet, hvor det er muligt at møde ligestillede personer med stomi. På arrangementerne kan der udveksles erfraringer om livet med stomi. Man bør være åben overfor sin familie, venner og arbejdskolleger og oplyse – når det er passende – at man er blevet opereret på grund af sygdom tarmen og der ikke var kontrol over afføring/urin. Det var derfor nødvendigt med en operation, så en stomi kunne afhjælpe problemet. Efter operationen er det muligt at leve næsten som før, man kan passe job, rejse, dyrke sport, have sex m.m. Hvad har I fokus på i øjeblikket som kan afhjælpe jeres målgruppe? Der har den 8. november været premiere på ”Stomiguiden”, en helt ny hjemmeside, der er målrettet de til unge, men alle kan få glæde af den. På www.stomiguiden.dk er der masser af filmklip og historier om unge, der har en stomi. De medvirkende fortæller om alt muligt i et liv med stomi. Formålet er at give de unge med stomi information om, at livet absolut ikke er slut, selv om der er en pose på maven. Hvad var alternativet til stomien? Et liv med masser af problemer med ikke kunne holde sig tæt, klatter eller urin i bukserne, have ondt i maven, ikke have lyst til at gå i byen eller til sport. Hvad ville være jeres bud på hvordan man kan aftabuisere denne lidelse – Stomi? For det første er en stomi ikke en lidelse. Det er en konsekvens af, der var sygdom i tarmsystemet. Når man har fået stomi, er ”sygdommen” i mange tilfælde helt væk. Jeg fik anlagt min stomi i 1973, da man ofte hørte, at nu havde en person fået tarmen ført ud ”gennem siden”. Sådan har det aldrig været. Tarmen bliver ført ud gennem en kunstig åbning på bugvæggen. Måske har denne uvidenhed været medvirkende til, at det har været tabu at tale om stomi. Mennesker der ikke ved noget som helst om stomi, vil ofte forestille sig det værste om at leve med en stomi.

4. Center for Ludomani

Hvad gør I for at fremme en positiv udvikling på området? Center for Ludomani (CfL) tog helt tilbage i 1992 initiativet til at starte behandling målrettet gruppen af spilleafhængige mennesker i Danmark. CfL fremstår i dag som Nordens største og ældste institution med centralt beliggende centre i de tre største byer – Odense, Aarhus og København. Kernen i CfL´s virke er højt specialiserede og differentierede behandlingstilbud til spilleafhængige mennesker og deres nære pårørende. CfL er endvidere med-initiativtager til Det Nordiske Selskab for Oplysning om Ludomani (SNSUS), hvor der i dette regi løbende holdes seminarer og konferencer samt der kontinuerligt  foregår erfaringsudveksling på tværs af landegrænser. Hvad har I fokus på i øjeblikket, som kan afhjælpe jeres målgruppe? Center for Ludomani har i en lang årrække forestået store landsdækkende oplysningskampagner rettet mod f.eks. folkeskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne, social- og sundhedssektoren, idrætsmiljøer, og på denne måde i et betydeligt omfang bidraget til, at endnu flere  brikker kan lægges i det  ufuldstændige puslespil, som ludomani fortsat udgør. Hvad ville være jeres bud på, hvordan man kan aftabuisere Ludomani? Center for Ludomani har dels gennem en mangeårig omfattende oplysningsvirksomhed bidraget til, at den samlede problematik omkring ludomani er blevet aftabuiseret foruden CfL siden 1992 har deltaget hyppigt i debatter og diskussioner relateret til spil og ludomani i de danske online og trykte medier. Dette har fra starten været et prioriteret område, og Centret opfatter fortsat dette arbejde som en naturlig del af vores Public Service forpligtelser. Centrets deltagelse har bl.a. bidraget til synliggørelse samt nedbrydelse af tabu i forhold til ludomani.

5. OCD-foreningen

Hvad gør I som forening for at fremme en positiv udvikling på området OCD? OCD er den internationalt benyttede forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder – på dansk obsessiv kompulsiv lidelse eller psykisk sårbarhed med angst, tilbagevendende tvangstanker og eller tvangshandlinger. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand. World Psychiatric Association skønner, at 1 pct. af alle børn og unge og 2-3 pct. af alle voksne lider af svære tvangssymptomer. Over 100.000 danskere er ramt af OCD. Lidelsen er dybt invaliderende for den OCD-ramte samtidig med det også belaster de pårørende. Derfor yder OCD-foreningen rådgivning og støtte til de OCD-ramte og deres pårørende. Derudover udarbejder vi informationsmateriale om OCD til ramte, pårørende og behandlingssystemerne. Vi har telefonrådgivning samt etableret lokale netværksgrupper i hele landet. Hvad har I fokus på i øjeblikket som kan afhjælpe jeres målgruppe(r)? Til at opfylde formålet med forebyggelse, oplysning, rådgivning og støtte har OCD-foreningen en række aktiviteter, som kan afhjælpe vores målgruppe herunder telefonrådgivning, selvhjælpsgrupper for OCD-ramte voksne, børn og unge samt deres pårørende. OCD kan og skal behandles af specialiserede psykologer og psykiatere. Der findes effektiv behandling af sygdommen i form af psykoterapi i kombination med medicin. Problemet er, at der er en stor mangel på behandlingssteder. Alt for mange udsættes for mangelfuld – eller slet ingen behandling. Dette får desværre ofte katastrofale konsekvenser for både ramte og pårørende. Mange isolerer sig fra omverdenen, fordi OCD-lidelsen er så opslidende. WHO har anslået, at OCD er en af de 10 mest belastende sygdomme i verden, når man ser på sociale forhold og tab af livskvalitet. Det gælder både, når fysiske og psykiske sygdomme medtages. Hvad ville være jeres bud på hvordan man kan aftabuisere en lidelse som OCD? Det er vigtigt at forsøge at være åben og tale om sygdommen, for selvom OCD kan være langt sværere at forholde sig til end for eksempel et brækket ben, er det ligeså uforskyldt og noget, der kan behandles.

6. Forældre Lands Foreningen

Hvad gør I som organisation for at fremme en positiv udvikling for forældremålgruppen? FBU´s mål er at samle, støtte og rådgive forældre. Udgangspunktet er at stille vores faglige viden og erfaring til rådighed og at støtte forældre i at tro på deres betydning for deres børn, også selv om de er anbragte. Vi inviterer til aktiviteter om samvær med mulighed for at møde andre forældre og mulighed for at udveksle erfaringer. FBU´s samlede tilbud medvirker til at skabe tro på og håb om, at der er muligheder, at noget kan blive anderledes. Hvad har I fokus på i øjeblikket som kan afhjælpe jeres målgruppe? FBU har aktuelt fokus på de sociale og netværksfremmende aktiviteter, som regionale temadage og landsdækkende weekendkursus. FBU drømmer om at være med til at udvikle nye uddannelsestilbud til forældre med børn og unge, som har behov for støtte for at styrke deres muligheder som forældre og for at kunne indgå i det nødvendige samarbejde med det offentlige til gavn for deres børns udvikling. Hvad ville være dit bud på hvordan man kan aftabuisere det, at man som forældre kan syntes, at tilværelsen er ude af kontrol og derfor gerne vil have hjælp, men har svært ved at bede om den? Anbringelser af børn uden for hjemmet er meget indgribende, både for børn og forældre, ja hele familien. Det medfører ofte stor sorg og alvorlig krise og griber voldsomt ind i dagliglivet. Det sociale system kan bidrage til aftabuisering ved at anerkende det og anerkende behovet for hjælp og støtte. Samtidig er det nødvendigt, at der bliver udviklet egentlige tilbud til forældre, så der er steder at henvise til. Her er det vigtigt for nogle forældre, at der er tilbud udenfor det offentlige, som f.eks. FBU´s indsatser.

7. LivaRehab

Hvad gør I som organisation/forening for at fremme en positiv udvikling på prostitutionsområdet? Vi arbejder hver dag benhårdt for at støtte mennesker med skadevirkninger fra prostitution til at genfinde fodfæste i eget liv. Den kan nogle gange være svært, for denne gruppes problemer er komplekse og passer ikke altid ind i systemets til tider lidt for rigide systemer. Vi kæmper for at man husker denne udsatte gruppe på finansloven, i SATSpuljen, i kommunernes budgetter og i den offentlige debat. Hvad har I fokus på i øjeblikket som kan afhjælpe jeres målgrupper samt fremadrettet? Udover socialrådgivning, gældsrådgivning, psykiatrisk og psykologisk støtte har vi et socioøkonomisk værksted, LivaCreation, hvor vores deltagere laver design og interiør sammen med en designer. Det medvirker til at give selvtillid og til at genvinde troen på at de er gode til noget. For det er de, de er helt fantastiske. Hvad ville være dit bud på hvordan man kan aftabuisere prostitution? Tage skadevirkningerne alvorligt. Selvom frekvensen af PTSD blandt mennesker med skader fra prostitution er på linje med udsendte soldater er det ikke noget vi taler om, eller handler på. Det skal vi være meget bedre til. Det er ikke værdigt for et samfund at vi bare ser til mens en gruppe mennekser har det så svært. Vi skal også turde tale om kundens ansvar for at så mange mennesker i prostitution udsættes for vold og overgreb.

9. Center For Tvangsoverspisning

Hvad gør I som center for at fremme en positiv udvikling på området? På Center For Tvangsoverspisning interesserer vi os for årsagerne til overspisning og for, hvilke metoder, der er bedst egnede til at afhjælpe problemerne. Derudover udvikler vi løbende nye og effektive behandlinger til personer der kæmper med overspisning. I dag ved vi, at fedme også kan skyldes spiseforstyrrelser, som kan afhjælpes gennem en terapeutisk indsats. Mere viden om dette i sundhedssystemet kan være en afgørende hjælp til de tusindvis af overvægtige, som kæmper med overspisning, og udgøre et supplement eller en erstatning for en maveoperation. Hvad har I fokus på i øjeblikket som kan afhjælpe jeres målgruppe(r)? Vi møder ofte personer, som har prøvet mange slankekure, og som ofte har en oplevelse af at miste kontrollen over både hvad og hvor meget, de spiser. At komme i behandling i CFT forudsætter derfor ikke, at man har en diagnose, men blot, at man har en oplevelse af at have et problem med overspisning. Vi har mange gode erfaringer med vores behandlingsforløb, hvor vi hjælper gæster med at finde frem til mere balancerede spise-vaner. Vi arbejder både med individuelle og gruppebaserede forløb, bestående af undervisning om overspisning, terapi, kostvejledning, yoga, mindfulness og fysisk træning. Hvad ville være jeres bud på hvordan man kan aftabuisere uhensigtsmæssige spisevaner? Tvangsoverspisning er ofte forbundet med svære følelser af ensomhed og skam, så dét at føle sig lyttet til er en forudsætningen for,  at der kan skabes et effektivt hjælpende forløb. Mange beretter desværre ofte, hvordan de gentagne gange har fået fortalt at de ”bare skal tage sig sammen”, ”følge kostrådene” og ”gå til kontrolvejning”. Problemet med dette er, at både ”pres”, ”kontrol” og ”nederlag” netop er en del af årsagerne til spiseforstyrrelserne. Vi har alle et ansvar for at udvide fokus så vi tillader os at se på mangfoldigheden af årsager til tvangsoverspisning, så vi ikke ukritisk gentager gamle skrøner, der indikerer, at tvangsoverspisning har noget med ”personlig viljestyrke” at gøre.