Hun er teenager og en borderline-diagnose er i spil. Hendes tankegang er sort-hvid. De kæmpestore følelser, hun dagligt slås med, er umulige at rumme i den unge krop. Det resulterer i voldsomme hysteriske anfald, hvor hun én gang brækker næsen på sig selv.

Langt forløb

Til gengæld er Katja allerede som 10-11-årig diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. Den kræver indlæggelse på børneafdelingen på Sønderborg Sygehus, hvor hun til slut ender med at have en stabil vægt. Men når livet er svært, viser spiseforstyrrelsen i perioder igen sit ansigt. ”Da jeg efter en screening som 21-årig fik den endelige diagnose borderline, blev den en form for aha-oplevelse. Pludselig var der en forklaring på min adfærd, som jeg vidste, at jeg måtte arbejde med. Indtil da troede jeg bare, at der var noget helt galt med mig,” siger nu 28-årige Katja.

Stofmisbrug

Da hendes liv er værst og mest kaotisk, er hun meget selvkritisk. Når nogle i hendes omgangskreds er i dårligt humør, mener hun, at det er hendes skyld - og hvis tingene helt basalt ikke går, som hun vil, vælter hele hendes verden. Men udover at skulle håndtere sine to psykiatriske diagnoser er Katja røget ind i et stofmisbrug.

Kommer i det forkerte selskab

Allerede i 6. klasse ryger hun hash med sin søsters kæreste. På det tidspunkt skal den slags bare prøves af. Da hun så stopper i 9. klasse og vælger et ophold på produktionsskolen i Rødekro, lander hun i meget forkert selskab. ”Da blev det til de hårde stoffer – alt hvad jeg kunne komme i nærheden af – amfetamin, extasy og kokain. Jeg tog, hvad jeg kunne få fat i og havde råd til. Flere gange om ugen.” Hun bliver på det tidspunkt smidt ud hjemmefra af sin mor og flytter til sin kæreste og hans far. Der fortsætter stofmisbruget. ”Det ræs kørte jeg i flere år.”

Misbrugsbehandling

Efter et mislykket afvænningsforsøg vælger Katja igen at gå i behandling i september 2013. ”Da var det hele blevet nok for mig. Jeg levede i et miljø, som slet ikke passede til mine værdier som menneske. Jeg var sammen med folk, der løj, og som jeg på ingen måde kunne regne med. Jeg vidste dybt inde, at sådan skal mit liv ikke være.” For at slippe sit gamle miljø bliver Katja henvist til et behandlingscenter lidt uden for Esbjerg, ligesom hun igen får kontakt med sin mor. Hun bor det første halve år på selve centret og derefter i et udslusningshus. Behandlingen varer til december 2014. ”Det år har givet mig en kæmpestor selvindsigt. Jeg ved, at jeg må stå til ansvar for mine egne handlinger. Jeg er blevet mere moden og har fået nogle redskaber til at skabe et nyt og anderledes liv. Og så er jeg helt ude af mit stofmisbrug. Jeg har været clean i fire år.”

Uddannelse og ro

For det meste har Katja styr på sin psykiske sygdom. Spiseforstyrrelsen kan blusse op, hvis hun er under stort pres. ”Så er det den sutteklud, jeg hiver frem”. Hun bor i dag i Esbjerg, har en kæreste og er i gang med at finde ud af, hvilken uddannelse hun vil satse på. ”Mit liv er roligt, forudsigeligt og regelmæssigt. Jeg har brug for struktur. Jeg vil meget gerne arbejde med mennesker, have den personlige kontakt – eventuelt som handicapmedhjælper. Jeg tror på et godt liv og vil råde alle med et misbrug til at søge hjælp. De færreste kan klare at komme ud af problemerne på egen hånd.” Katja ønsker at være anonym, men redaktionen kender hendes fulde identitet.