”Målet er, at patienter med Colitis ulcerosa eller Crohns sygdom ikke har symptomer i det daglige, samtidig med at vi skal sikre, der ikke opstår en kronisk tarmskade. Og det mål bliver i mange tilfælde nået,” konstaterer ledende overlæge, dr. med., ph.d. Torben Knudsen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom rammer ofte yngre mennesker. I Danmark har 40.-50.000 en af de to diagnoser. Det er på linje med det antal patienter, der er ramt af en insulinkrævende diabetes.

De fleste patienter bliver behandlet medicinsk. Kirurgien kommer først og fremmest på tale, hvis den medicinske behandling enten ikke virker eller patienten har intolerable bivirkninger.

”Valget af præparater afhænger af sygdommens lokalisation i mave/ tarmkanalen samt dens sværhedsgrad. Der tages også hensyn til patientens alder, om vedkommende lider af andre sygdomme og om en kvindelig patient ønsker at blive gravid.”

Behandlingen begynder med præparater, som har en lokal virkning i tarmsystemet og ikke ret mange bivirkninger. Men ofte er de ikke tilstrækkelig effektive. Derefter tyer lægerne til binyrebarkhormoner. De har som regel en markant virkning, men på grund af bivirkninger som f.eks. knogleskørhed må de ikke bruges til langtidsbehandling.

”Hvis patienten over en periode oplever flere tilbagefald, kan vi supplere den medicinske behandling med immunregulerende lægemidler. De har andre bivirkninger, som eksempelvis påvirkning af knoglemarv og lever. Derfor skal patienten nøje kontrolleres og overvåges.”

Vægter bivirkningsprofil

Er de heller ikke tilstrækkelig effektive, skifter eksperterne princip og drejer fokus mod de relativt nye, men dyrere biologiske lægemidler.

”De virker på specifikke komponenter i betændelsesprocessen og det betyder, at de generelt tolereres bedre og derfor kan vi bruge dem til langtidsbehandling. Til gengæld har de sjældne, men alvorlige komplikationer bl.a. i form af særlige infektioner. Før man begynder en behandling, skal det udelukkes, at patienten lider af leverbetændelse eller er smittet af tuberkulose.”

Bliver patienterne tilbudt den bedste behandling uden at skele til økonomi?

”Når vi som læger vælger medicinsk behandling, vægter vi bivirkningsprofilen og den kliniske effekt meget højt. Samt sygdommens alvor.

RADS (Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin) har udarbejdet en liste med behandlingsvejledninger ud fra en afvejning af virkning og behandlingens pris, men som giver mulighed for individuelle valg, hvor økonomien ikke spiller en rolle.

Langt de fleste patienter er i stand til at lære at leve med sygdommen, have et familieliv og en normal tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det kræver behandling og kontrolbesøg hos en speciallæge.”

Fakta

Kroniske tarmlidelser

  • Gruppen af kroniske tarmlidelser består af sygdomsenhederne Colitis ulcerosa og Crohns sygdom.
  • Sygdommene rammer hyppigt yngre mennesker i alderen 20-40 år.
  • Sygdommene ses oftest i den vestlige industrialiserede verden.
  • I Danmark er 40.-50.000 mennesker ramt.
  • Årsagerne til sygdommen er til dels ukendte men skyldes et samspil mellem arv og miljø.
  • Typiske symptomer er afføringsændringer – ofte diarre og der kan være blod i afføringen ledsaget af mavesmerter. Patienterne klager ofte over træthed.
  • Man kan også få blodmangel, hududslæt, øjenbetændelse, feber, ledsymptomer ligesom man kan lide af vægttab.
  • Sygdommene kræver at man kontrolleres og behandles af speciallæger. I perioder med aktiv sygdom kan der forekomme fravær fra arbejdsmarkedet og problemer med at passe uddannelse.
  • Livskvaliteten er ofte påvirket.

Kilde: Ledende overlæge, dr.med, ph.d. Torben Knudsen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg