Der er enighed om, at sundhedstilstanden er dårligst blandt de borgere, der har den korteste uddannelse og den ringeste indkomst. Samme gruppe borgere har samtidig en lavere levealder end gennemsnittet af befolkningen. Tandsundheden adskiller sig ikke fra dette kendte billede. Regeringen har i forordet til sin sundhedsplan ”jo før - jo bedre” skrevet – ”vi vil tage bedre og mere målrettet hånd om de borgere, der har størst behov for hjælp”, og ”regeringen ønsker dialog og samarbejde med regioner, kommuner, patientforeninger og faglige organisationer, så vi kan nå vores fælles mål: At alle borgere skal have den bedste behandling, når de har brug for den.”

Dårlig tandpleje hos socialt udsatte

I Danmark findes 160.000 – 170.000 socialt udsatte borgere, der tilhører gruppen af borgere med den dårligste uddannelse og den laveste indkomst og desværre også den dårligste sundhedstilstand og den dårligste tandsundhed. På landsplan er der under 30 % af denne gruppe, der går regelmæssigt til tandlæge. Med dårlig tandsundhed følger smerte, nedsat mulighed for at tygge og dermed få en sund og nærende kost, dårligere mulighed for at kontrollere sukkersyge, forøget risiko for at pådrage sig behandlingskrævende lungebetændelser forårsaget af den ringe mundhygiejne og forøget risiko for udvikling af hjertesygdom. Samtidig viser det sig, at borgerne med et misholdt tandsæt i højere grad isolerer sig og taber sociale kontakter ligesom deres adgang til arbejdsmarkedet forringes, hvis tandsættet ikke er vedligeholdt.

Tilskudsordning har fejlet

På finansloven for 2013 afsatte regeringen og regeringens støttepartier 180 millioner kr. årligt til en forbedret tilskudsordning for dele af denne målgruppe. De Offentlige Tandlæger advarede dengang regeringen og støttepartierne om, at den ordning, de ønskede gennemført, ikke ville få den forudsatte virkning nemlig at få flere fra målgruppen til at benytte regelmæssig tandpleje. Regeringen og støttepartierne lyttede beklageligvis ikke til advarslerne, og resultatet blev, at der i 2013 er brugt mindre end 40 millioner kr. af de afsatte 180 millioner kr., og i 2014 ligger tallet lige omkring 80 millioner kr. af de 180 millioner kr.. Regeringen og støttepartierne er naturligvis frustrerede over, at den etablerede ordning ikke har den forventede gennemslagskraft.

Tilskudsordning revisited

I forbindelse med finanslov 2015 er regeringen og forligspartierne blevet enige om at se på ordningen igen for at bringe den til at virke efter hensigten. Resultatet er blevet et forslag, som justerer en lille smule på tilskud samt en uspecifik kommunal forpligtelse til at orientere om ordningen. Ændringsforslaget fremsættes i Folketinget i slutningen af marts eller begyndelsen af april måned.

Herlev kommune har succes med tandplejetilbud

Regeringen siger, de ønsker dialog med kommuner og organisationer om at nå det fælles mål – at borgere skal have den bedste behandling, når de har brug for den. De Offentlige Tandlæger har gennem flere år forsøgt at komme i dialog med skiftende Sundheds- og Socialministre om en løsning, der virker, men uden held. De Offentlige Tandlæger har foreslået at udbrede de muligheder, der ligger i den såkaldte Herlevmodel, til alle landets kommuner. I Herlev kommune har man i mere end 20 år gennemført et opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud til denne målgruppe. Der er ikke andre tilskud i denne ordning end de tilskud, som er gældende for alle borgere i Danmark efter den gældende lovgivning. I Herlev kommune er tilslutningen til et regelmæssigt tandplejetilbud øget fra under 30 % til næsten 75 % af målgruppen gennem en målrettet opsøgende indsats, som involverer alle de kommunalt ansatte, som kommer i kontakt med borgerne fra målgruppen. Borgerne vælger selv, om de vil behandles af de privatpraktiserende tandlæger eller i den kommunale tandpleje. 2 ud af 3 borgere vælger privat tandlægepraksis, mens den sidste tredjedel vælger den kommunale tandpleje – typisk borgere som af forskellige årsager ikke kan eller vil benytte sig af tilbuddet i privat tandlægepraksis. Ordningen har virket på en dispensation fra Sundhedsloven i mere end 20 år, så der må siges at være både dokumentation og evidens for, at ordningen virker efter hensigten. Det virker derfor uforståeligt, at regeringen og støttepartierne vil opfinde deres egen dybe tallerken, når der allerede findes en i Herlev, som virker, og som opfylder det fælles mål.

Finansiering af en landsdækkende indsats

Det koster naturligvis penge at bringe tilslutningen til regelmæssig tandpleje fra under 30 % af målgruppen til op i nærheden af 75 % af målgruppen i hele landet. Sundhedsministeriet har beregnet det til 309 millioner kr. fordelt med 142 millioner kr. for kommunerne, 25 millioner for regionerne og 142 millioner kr. for staten. Hvis de 180 millioner kr. fra finanslov 2013 anvendes, mangler der yderligere 129 millioner kr. for at finansiere en udbredelse af de muligheder, der ligger i Herlev-modellen. I de seneste finanslove er der omprioriteret mere end 500 millioner kr. fra tandplejeområdet til flere fængselspladser, til psykiatrien og til kræftplaner m.v.. Ved at bringe bare nogle af disse midler tilbage til tandplejeområdet, f.eks. ved at omprioritere lidt på de 5,3 milliarder kr., der er afsat til nye tiltag på sundhedsområdet i finansloven for 2015, kan der gennemføres en ordning, så målet om bedre tandpleje for de socialt udsatte borgere nås. Målet vil kunne nås med en betydelig større succes end de tiltag regeringen og regeringens støttepartier satte i søen med øgede midler på finanslovene siden 2013, og som de nu forsøger at reparere på med mere af det samme, som de allerede uden held har forsøgt.

Opfordring til regeringen

De Offentlige Tandlæger skal derfor endnu engang opfordre regeringen og dens støttepartier til at ændre Sundhedsloven, så kommunerne kan give et tilbud til målgruppen inspireret af Herlev-modellen, bevare § 82 men sløjfe § 82 a i lov om aktiv socialpolitik og finde de manglende midler, så vi kan få en tandplejeordning til gavn for i det mindste 75 % af de 160.000 – 170.000 socialt udsatte borgere i målgruppen. Håbet er, at vi i fællesskab kan skabe mere lighed i tandsundheden og får mere tandsundhed for de offentlige tilskudsmidler til tandpleje.