”Mundtørhed er, når man mangler spyt og har besvær med at synke,” siger Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejerforening. Tør mund er et problem, da spyt har en rensende effekt og beskytter slimhinder og tænder. Det opstår ofte ved brug af medicin, for eksempel mod depression, astma og diabetes eller ved kemoterapi og strålebehandling. Mundtørhed kan mindskes ved god mundhygiejne, så den naturlige bakterieflora og spytsammensætning bibeholdes.

Aphter

”Desuden skal man undgå mad og drikke med sukker og børste tænder efter hvert måltid,” tilføjer Elisabeth Gregersen. Hvis ikke det er nok, kan man købe både gel til at smøre i munden og kunstigt spyt. Mundtørhed kan også give blister - også kaldet aphter – som cirka tyve procent af befolkningen lider af. Der findes produkter, der kan lindre symptomerne.