Der er i de senere år sket en kraftig udvikling indenfor tandregulering, hvor voksne nu kan få rettet de seks forreste tænder på meget kort tid. Den hurtigste løsning er en bøjle udstyret med fjedre, der via to modsat rettede buer nænsomt presser tænderne ind i en optimal og lige position. Hver bøjle laves individuelt til den enkelte patients tandstilling i en given kæbe. Når bøjlen er tilpasset patienten, skal den bruges 16-20 timer i døgnet.

Hvor lang tid tager tandretningen?

Behandlingen udføres af certificerede tandlæger og er i de fleste tilfælde overstået på 6-16 uger. Som ved enhver anden tandregulering anbefales det, at tænderne holdes på plads efter endt behandling. Til dette formål bruges ofte en lille tråd, der sættes fast bag på tænderne og/eller en aftagelig natskinne.