Hun har tre psykiatriske diagnoser: ADHD, OCD og bipolar. Desuden har hun fra hun var 13 til næsten 22 år haft et massivt misbrug af hash og leget lidt for nærgående med speed.  Jeanne er en skrøbelig kvinde. Begavet, fuld af humor og selvironi, og så besidder hun i dag en stor indsigt i, hvad hun magter, og hvornår hun føler sig så presset, at dagligdagen er tæt på at smuldre. Da reagerer hun.   

Svær barndom

Hendes barndom i Kalundborg var smertefuld og præget af svigt med en alkoholisk mor, og en far der døde, da hun var kun fem år. ”Efter min fars død begyndte det at blive rigtig slemt med min mor. Jeg blev mor for min mor og fik et ansvar i hjemmet, jeg var alt for lille til. Jeg fik ikke nok omsorg. Nogle morgener stod jeg op og hældte min mors øl ud – derefter blev jeg sendt til købmanden efter en ny forsyning. Som fem-årig kunne jeg lave kødsauce. Jeg vidste ikke altid, hvor min mor var, og jeg vidste aldrig, hvad jeg kom hjem til. Hun glemte til tider at hente mig i skolen, og når hun endelig kom, var hun fuld. Jeg tog aldrig veninder med hjem og blev mere og mere væk fra skolen.”

Stofmisbrug

Hun var 13 år, da hendes mor pludselig tog venner med hjem, som røg hash lige foran den unge pige. En dag bad Jeanne om også at få en joint. ”Efter den første vidste jeg, at det ikke blev den sidste. Her var en flugt. Rusen gjorde, at jeg kom et andet sted hen i mit hoved – lukkede lortet væk. Jeg fik hurtigt et misbrug og røg i mange år i hvert fald fem gram hash om dagen, og på et tidspunkt begyndte jeg også at eksperimentere med speed.” Den misbrugsverden hun kom ind i gjorde, at de ordentlige veninder trak sig.

Opholdssted og plejefamilie

Som 14-årig blev Jeanne frivilligt anbragt på et akut opholdssted. Her var hun et år, inden hun blev sendt videre til en plejefamilie. ”Jeg følte mig glemt hele vejen igennem. Jeg var skæv på opholdsstedet, men evnede at skjule det. I plejefamilien tiggede jeg om hjælp over for min plejemor. Jeg græd og fortalte, at jeg var afhængig af hash. Hun ville ikke tro på det. Jeg var jo god i skolen. Så mit misbrug fortsatte.” Som Jeanne så lakonisk udtrykker det: ”Jeg fik en tre-årig HX eksamen ud af mit ophold hos plejefamilien. Intet andet.”

Stofmisbruget fortsætter

Efter fem år som plejebarn flyttede Jeanne i en alder af 19 tilbage i egen lejlighed i Kalundborg. Misbruget fortsatte. Hun lånte af sin pusher, købte varer på klods i den lokale kiosk og stjal fra sin mor. Hendes kontanthjælp gik hver måned til at betale gælden. ”I alle årene havde jeg kontakt til min mor, men jeg følte mig svigtet og havde mistet al respekt for hende. Vores forhold var vanskeligt.” Jeanne vidste, at hendes liv kørte helt galt. Hun ville noget andet. Og fandt på imponerende vis kræfter til at indlede et bastant pres på Kalundborg kommune for at komme i behandling. De afslog gang på gang den unge pige. Men endelig - 25. maj 2012 - fik Jeanne en plads på et behandlingssted.

Endelig behandlingshjælp

”Jeg kunne ikke slappe af, men løb rundt på væggene og kom i afgiftning. Jeg har altid haft orden, hvor jeg boede. Da jeg blev clean på behandlingsstedet, måtte de stoppe mig i at gøre rent. Jeg havde det meget dårligt. Jeg kontaktede også min mor og sagde, at hvis hun ikke holdt op med at drikke, ville jeg ikke se hende mere. Tre uger senere meddelte hun, at hun var holdt op. Efter 14 år som alkoholiker. Da valgte hun mig fremfor alkoholen, og i dag ser vi ofte hinanden og ringer sammen dagligt.

ADHD-diagnose og terapi

På behandlingsstedet fik Jeanne diagnosen ADHD, hvorefter hun blev medicineret. ”Det sted har reddet mit liv. De gjorde alt for mig. Jeg var i daglig terapi og blev presset på de rigtige måder. Der blev lagt planer for mig og alt blev struktureret. Behandlerne er stadig en del af mit liv. Efter et år blev jeg udskrevet, og de har hjulpet mig med at skabe et hjem i Esbjerg. De er min livline. Man bliver ikke bare glemt efter endt behandling.” Jeanne blev tilknyttet lokalpsykiatrien i Esbjerg. Her kunne man efter forskellige undersøgelser stille tillægsdiagnoserne OCD og bipolar. Hendes dagligdag er fyldt med store udfordringer.

Arbejder med sig selv og diagnoserne

”Da jeg efter at have været i behandling flyttede i min egen lejlighed, isolerede jeg mig totalt. Jeg støvsugede fem gange om dagen og svingede kolossalt humørmæssigt. Mine diagnoser gør, at jeg er meget dårlig til at håndtere stress og pres. Jeg skal følge nogle bestemte rutiner. Og have kontrol over alt, hvad jeg siger og gør. Struktur er vigtig for, at jeg kan fungere optimalt.” Jeanne venter på at komme i arbejdsprøvning og håber på at kunne få et fleksjob. ”Jeg har lært at passe på mig selv, og i dag har jeg et socialt liv med gode venner.  Jeg går også til boksning tre gange om ugen. Jeg tror på et liv med indhold og mening.”

 (Jeanne ønsker at være anonym, men redaktionen er bekendt med hendes identitet)