I bakspejlet kan Amalie godt se, at sønnen altid har haft ADHD, men det var først, da han begyndte at blive udadreagerende, stikke af hjemmefra og i sidste ende indlagt på den lukkede afdeling, at det var tydeligt, at det var mere alvorligt. I 2014 var han indlagt på psykiatrisk børneafdeling, hvor han blev udskrevet med diagnosen ADHD og depression. "Vi havde en dreng, vi ikke kunne kende. Han har ikke altid været ustabil. Jeg tror, at han har været indlagt på den lukkede 14-15 gange af 4-5 dages varighed over lige knap et år, fra han først fik det dårligt. Han blev ved med at stikke af, og i skolen ødelagde han undervisningen for de andre elever. På skolen fik han eneundervisning, men da han er et meget socialt barn, fungerede det ikke."

Behandlingstilbud ændrede alt

I folkeskolen mente de godt, at de kunne rumme drengen og tildelte ham to timers støtte om ugen, men for Amalie var det tydeligt, at det ikke var nok. Efter en hård kamp med kommunen fik hun ham ind i et behandlingstilbud, og det har ændret hele situationen. "Han er i trivsel igen og er startet på efterskole inden for normalområdet. Vi var ikke nået dertil, hvor han kunne komme tilbage til en almindelig skole, hvis vi ikke havde fået hjælp i et behandlingstilbud."

Et tilbud til hele familien

Forløbet har været med til at banke noget selvværd og selvtillid ind i både ham og hans forældre. "Når man har et barn, der har det svært, bliver både søskende og forældre også ramt. Der er derfor brug for et tilbud, der er rettet til hele familien. Det er vigtigt at have et samarbejde, hvor man kan indgå i dialog om problemerne. Det har hjulpet os til at få troen tilbage på os selv som forældre."

Redskaber til at håndtere følelserne

Amalie fortæller, at han i dag har fået redskaber til selv at forebygge de vredesudbrud, han tidligere havde så svært ved at håndtere. Flere gange om ugen kom han i fitnesscenter, hvor han kunne komme af med al sin energi. "Han ved nu, hvad han skal gøre for at komme ud af den uro, som før var en ukendt følelse for ham. Han har fået støtte til at sætte ord på det, og på den måde kan han genkende følelserne og bede om hjælp, når de dukker op. Han har lært, at det er okay at bede om hjælp. Han har lært, at alle kan have brug for hjælp."