98 procent af børnene på Fjordskolen har diagnoser, der er blevet stillet på baggrund af forløb i børnepsykiatrien. Med diagnoser følger ofte anbefalinger til behandlingsforløb, der lægger vægt på at støtte barnet til en struktureret hverdag i et mindre skolemiljø. I praksis løses dette som regel ved at placere børnene i specialklasser i folkeskolen. For Linda Jensen á Kamarinum, der er behandlingsleder på skolen, kan denne strategi give bagslag. "Det, man glemmer, er, at disse børn har været på en psykiatrisk afdeling, fordi de også har brug for behandling, og den del er ikke til stede i den almindelige folkeskole og heller ikke på en specialskole," siger hun og fortsætter: "Du går på et dagtilbud, fordi du har behandlingsmæssige behov, både følelsesmæssigt, personlighedsmæssigt og kognitivt. Mange af vores unge har blandingsdiagnoser, og det kræver uddannet personale, som har erfaring med de her diagnoser."

At slippe elastikken stille og roligt

Målet er altid at få børnene tilbage på normalområdet, men risikoen ved at holde børn med særlige behov for længe i en almindelig folkeskole er, at nederlagene begynder at komme. Både fagligt og socialt er det svært for børnene at følge med. For børn med diagnoser spiller det sociale en lige så stor rolle, som det gør for andre børn, og med øget trivsel følger også en øget indlæringsevne.

Vi har elever, som har ligget hjemme i flere år med nedrullede gardiner uden at stå op, så det er det første, vi skal lære dem, før de kan deltage i et helt almindeligt skoleforløb.

"Vi har elever, som har ligget hjemme i flere år med nedrullede gardiner uden at stå op, så det er det første, vi skal lære dem, før de kan deltage i et helt almindeligt skoleforløb. Vi plejer at sige, at den tid, barnet har ligget ned, er også den tid, det vil tage at rejse det op igen. De skal lære at have tillid til voksne igen og lære at være sociale igen. Nogle af vores teenagere har måske været væk fra deres sociale miljø i 1-2 år, og så kommer de ud til en helt ny verden." Udgangspunktet er at opbygge et fundament i de her børn. Deres selvværd er ofte helt i bund efter de mange negative oplevelser.

"De fleste af børnene med autisme har problemer socialt, fordi de har svært ved at aflæse signaler, og der arbejder vi i små grupper med at lære dem at begå sig socialt, for verden er jo ikke bygget op, så de kan være i deres egen lille osteklokke resten af livet. De vil jo støde på et postbud, en mand i en butik eller en buschauffør på et tidspunkt, og der prøver vi igennem rollespil og forskellige øvelser at forberede dem. Vi går ud og spiser med dem, og vi tager bussen, og stille og roligt slipper man elastikken mere og mere, så de får prøvet flere og flere ting på egen hånd."

Autister er forskellige

På Fjordskolen er hvert barn unikt. Barnet er ikke dets diagnose, for forskellene på børn med autisme er lige så stor som forskellen på børn med forkølelse.

Når børn har diagnoser, uanset om det er Asperger eller Autisme, så er de lige så forskellige som os andre.

"Når børn har diagnoser, uanset om det er Asperger eller Autisme, så er de lige så forskellige som os andre. Autister skal ikke behandles ens, og hos os handler det meget om den adfærd, der ligger hos det enkelte barn." Der er nogle overordnede pædagogiske retningslinjer i form af struktur og forudsigelighed, som de ved er til gavn. På skolen arbejder de derfor med at opbygge relationer og genetablere tillid til de voksne i den unges liv. "De skal vide, at den voksne vil hjælpe og guide, hvis barnet falder, så man kan skabe nogle succesoplevelser, som man kan bygge ovenpå."

Forebyggelse svarer sig

Linda Jensen á Kamarinum mener, at reaktionstiden i kommunerne skal være hurtigere, hvis de her børn skal gribes i tide. De får for mange nederlag og for mange ar på sjælen, hvilket betyder, at behandlingsarbejdet kommer til at fylde rigtigt meget i forhold til det skolefaglige. "Du risikerer, at de her børn ikke kan forsørge sig selv, og det er dyrt på lang sigt. Sørger man for at forebygge i tide, får man også børn, der får et helt almindeligt liv. Så selv om det nu og her virker dyrt at sætte et barn i et specialtilbud, er det jo ikke dyrt på lang sigt."