”Det er ikke altid, at det etablerede sundhedssystem kan tilbyde en henvisning til behandling, eller at tilbuddet er det rigtige for mennesker med ondt i livet. En psykoterapeut er uddannet til at arbejde med følelser, og det er ofte kernen i at forstå en livskrise,” siger formand for Dansk Psykoterapeut Forening, Pia Jeppesen.

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel

Hun anbefaler at kigge efter en psykoterapeut MPF. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Alle kan, uanset om de har en uddannelse eller ej, sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Det skyldes, at staten ikke har fastsat regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut. Derfor er psykoterapeutens medlemsskab i Dansk Psykoterapeutforening et kvalitetsstempel og din garanti for, at terapeuten har tilstrækkelig uddannelse og erfaring.

Sikring af professionelle psykoterapeuter

Alle medlemmer har som minimum en fireårig psykoterapeutuddannelse bag sig og lever op til en række kriterier om grunduddannelse og erhvervserfaring. Derfor må de kalde sig Psykoterapeut MPF – den titel er din garanti for, at terapeuten har erfaringen og kompetencerne til at hjælpe dig videre.”Mennesker, der står i en krise er sårbare, og kvaliteten af et terapiforløb er afgørende for, om det bliver en succes. MPF-titlen, som bl.a. rummer en ekstern kvalitetsevaluering af vores godkendte uddannelser, sikrer professionalismen,” siger Pia Jeppesen.

Terapiforløb obligatorisk for psykoterapeuter

Alle MPF psykoterapeuter har selv været igennem et terapiforløb som led i deres uddannelse og mange arbejder i tæt samarbejde med andre relaterede faggrupper som f.eks. psykologer, pædagoger og skolelærer. ”Psykoterapeuter oplever en stigende anerkendelse fra både det offentlige og private. Det ansvar kræver, at vi som profession har høje kvalitetskrav til os selv og holder fast i solid faglighed. Den garanti kan vores medlemmer stå inde for gennem certificeringssystemet,” siger Pia Jeppesen, der før sin egen uddannelse som psykoterapeut arbejde som økonomidirektør i en stor global virksomhed.