Hvilke udfordringer er der med inklusionen i dag?

Den største udfordring er, at hele tanken om inklusion er baseret på økonomiske hensyn frem for menneskelige. Dem, som oplever det største svigt, er børn med diagnoser, som Folkeskolen ikke er gearet til at rumme. De kræver og fortjener professionel behandling frem for blot at blive sat i en almindelig folkeskoleklasse, fordi nogle politikere har læst i et regneark, at det vil være gavnligt.

Hvordan kan vi som samfund forbedre os på området?

Vi kan blive bedre til at acceptere, at en boglig uddannelse ikke er for alle. Vi skal ikke stræbe efter lighed, men i stedet omfavne den forskellighed, der altid vil være i samfundet. Det ville nok være mere inkluderende. Ufaglært arbejde kan godt være et mål for nogle. Vores samfund er i høj grad er afhængigt af den ufaglærte arbejdskraft. Alligevel bliver der set ned på det, og vi satser i stedet på uddannelse frem for alt.

Hvilke redskaber arbejdes der med for at gøre disse børn- og unge mere selvstændige og selvforsørgende?

Børnene er i markant dårligere forfatning, når de kommer til os i dag. De er blevet knækket af inklusionen og befinder sig i en tilstand af stress, har angst og formår ikke agere hensigtsmæssigt. Her er det vores vigtigste rolle at skabe ro og tryghed om børnene. De skal samtidig føle sig set, hørt og anerkendt. Langsomt kan vi opbygge en følelse af værdi og styrke børnenes selvopfattelse.