”År for år bliver der flere og flere psykisk sårbare unge. Det går den forkerte vej. De lider bl.a. af spiseforstyrrelser, angst og depressioner. Ulykkeligvis har vores samfund ikke et svar på, hvordan man tilstrækkeligt tidligt kan hjælpe de mange, der befinder sig i gråzonen -  de, der mentalt mistrives, men endnu ikke er blevet rigtigt syge og f.eks. har været indlagt.”

Brug for tidlig indsats

For tidligere statsminister og europaparlamentariker Poul Nyrup Rasmussen er det alfa og omega, at de over 100.000 sårbare unge i alderen 11-24, der er for raske til sundhedssystemet, men som har svært ved at få hverdagen til at fungere, får tidlig hjælp og nogen at tale med, inden deres problemer udvikler sig, og de på et tidspunkt havner i en månedslang kø til behandling i det offentlige sundhedsvæsen.

”Kommuner og regioner har ikke ressourcer til at nå de unge tilstrækkelig tidligt, men når de først bliver rigtigt syge, koster det mange penge og rammer hårdt rent menneskeligt. Derfor er det vigtigt, at nogle uden for det kommunale regi går ind med et her-og-nu-tilbud, når de unge har brug for det. Kommuner og regioner tager sig af de virkelig syge. Det er vigtigt at inddrage borgere på en kvalificeret måde og levere det moderne samfunds svar på, hvad vi sammen kan gøre inden for de områder, hvor velfærdsstatens muligheder er få. Jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg har selv mistet og brugt et langt liv på at sætte mig ind i psykisk sårbare unges sygdom og behov.

Personlig erfaring

I 2009 stiftede Poul Nyrup Rasmussen ”Det Sociale Netværk” med det formål at fjerne fordomme og tabuer og skabe større forståelse omkring psykisk sygdom. Baggrunden for hans engagement i foreningen er smertefuld. I 1993 tog hans kun 24- årige datter Signe sit eget liv efter at have været alvorlig psykisk syg i en længere periode. Poul Nyrup Rasmussen valgte derfor at hellige sig arbejdet med at fremme børn og unges mentale trivsel, da han vendte hjem fra Europaparlamentet.  Et par år efter - i 2013 – etablerede han rådgivningstilbuddet headspace netop henvendt til børn og unge.

Poul Nyrup Rasmussen er ikke et splitsekund i tvivl om, hvad de unge har brug for. ”Først og fremmest et menneske at tale med i et regi, hvor den sårbare ikke skal præstere. Det skal hverken være patient-læge-situationen, kontanthjælpsmodtager – sagsbehandler modellen eller elev-lærer-rollerne. Den psykisk sårbare skal møde en anden ung, som ser ham eller hende direkte i øjnene.

Tålmodighed er også en væsentlig ting, kombineret med en positiv indstilling. Den unge skal møde nogle mennesker, der signalerer: ”Du duer. Vi skal nok finde ud af at få dig på sporet igen.” Det værste den psykisk sårbare kan møde er kulde – følelsen af at blive skubbet væk. De unge skal mødes med kærlighed. Helt basalt handler det om at forældre, lærere og kammerater vænner sig til at undlade at se på andre på en lupagtig måde. Man skal lytte og se fremfor at belære.”

Nærmest lykkelig

At kunne støtte, hjælpe og sætte fokus på unge med psykiske lidelser er et arbejde, Poul Nyrup Rasmussen beskriver som nærmest lykkeligt. ”Det er så konkret. Og jeg føler det som et privilegium, at jeg har muligheden. Folk kender mig, og det udgangspunkt giver en større gennemslagskraft. Og så ved jeg, hvad det vil sige at leve med en livslang smerte efter at have mistet.” Barske præstations- og konkurrencekrav, som er blevet endnu stærkere med de sociale medier, udgør ifølge Poul Nyrup Rasmussen afgjort et pres for mange unge. ”De skal konstant præstere i forhold til at hænge ud med kammeraterne, være på det rigtige sted. Og det gælder også, selvom de måske ikke får så gode karakterer i skolen. Mange kan ikke magte den situation. Men det kan da ikke være rigtigt, at den gruppe sårbare unge bare skal sejle i sin egen sø. Mange er dygtige, og som samfund har vi simpelthen ikke råd til at tabe en hel generation af unge på gulvet.”

Vi skal det psykiske tabu til livs

Psykiatrien er stadig klart lavere prioriteret end somatisk sygdom, både rent politisk og prestigemæssigt i sundhedssektoren. Poul Nyrup Rasmussen mener, at det bl.a. skyldes, at vi aldrig har kunnet tale åbent om psykiske lidelser. ”Der skal åbenhed til. Vi er blevet bedre, men der er stadig lang vej. Derfor går jeg gerne forrest og fortæller min historie. Jo flere rollemodeller, der stiller op og tør fortælle om deres egen eller et familiemedlems psykiske lidelser, desto mere naturligt bliver det at tale om. For år tilbage var jeg også den, der sagde til min datter: ”Tag dig nu sammen.” Desværre var det først alt for sent, jeg opdagede, at sådan går det ikke. I dag ved vi, at psykisk sygdom handler om andre og langt dybere ting.”

Psykisk sårbarhed er ofte også forbundet med skam og flovhed? ”Ja, og det er, fordi de lidelser er så svære at måle. Der kan ikke gøres rede for dem, de kan ikke ses. Det hele foregår inden i os. Og nogle kan ikke bare komme videre. Som samfund samler vi os i den grad om at leve sundere og dyrke motion, men det er også lidt overfladisk. Det svarer til at være en god svømmer i godt vejr, men hvad sker der,når det stormer. Da skal vi også finde rødder. Det er ikke nok at være sund og se godt ud. Selv de smukkeste kan få det dårligt indeni, og så står mange tomhændet. Det er nu, vi skal bruge vores velfærd til at komme ind på et godt spor.”

Hold øje med:

  • Den unge bliver indesluttet og dropper ud af venskabskredsen. Blikket flakker, og eleven kommer med masser af undskyldninger i skolen. Når de sædvanlige måder til at klare eventuelle problemer på ikke virker, så lad være med at give op. Se dit barn og lyt til, hvad det siger.
  • Vær helt overordnet opmærksom på, når den unge ændrer adfærd, og smilet er fraværende.
  • Hav også øje for uregelmæssig søvn og ændret spisemønster.

Poul Nyrup Rasmussen