Stress har været på alles læber i det sidste årti. Vi hører konstant om, at flere og flere må sygemelde sig, og at det koster samfundet dyrt. Faktisk viser tal samlet af Psykiatrifonden, at stress årligt er skyld i 500.000 kontakter til egen læge, 30.000 hospitalsindlæggelser og 1400 dødsfald. Og sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt. Men hvilken vej går det egentlig? Bliver vi bedre til at bekæmpe stress, eller kommer vi stadig til kort? Ifølge Anne Lindhardt, der er psykolog og formand for Psykiatrifonden, er der ikke meget at juble over. ”Der er mange lokale initiativer mod stress, men på et mere samfundsmæssigt plan bliver der ikke gjort meget ved det. De samfundsvilkår, der øger stressen, bliver ikke ordentlig adresseret,” siger hun.

Det stressende arbejdsmarked

Stress opstår, når man oplever, at man ikke har ressourcer til at opfylde de krav, man møder i omverdenen, særligt på jobbet. Ifølge Anne Lindhardt har vi indrettet arbejdsmarkedet på en måde, der fordrer stress. ”Vi har et arbejdsmarked, der i sig selv virker stressende. Der er meget uforudsigelighed, konstante organisatoriske ændringer, udflytninger og omstruktureringer. Vi har fået en idé om, at folk leverer bedst, hvis de hele tiden er i omstilling. Men det kan være svært at leve op til,” siger hun.  ”Og så er der et helt generelt præstationskrav i samfundet. Vi måler og vejer os i forhold til hinanden, og intet mindre en perfektion er godt nok.”

Hold øje med stresssymptomer

Stress er ikke et problem i sig selv, hvis blot det er kortvarigt. Vi oplever alle sammen små momenter af stress i løbet af en arbejdsuge, og det er med til at øge vores præstationer. Problemet er, hvis stressen ikke forsvinder igen. Hvis man mistænker, at man har stress, er der nogle symptomer, man kan holde øje med. Mange oplever søvnmangel, svedeture, hjertebanken og en indre følelse af anspændthed. Man bliver hyppigt syg, og det er svært at slippe af med infektioner. Man bliver svimmel og får svært ved at spise. Og så er de psykiske, adfærdsmæssige symptomer. Man bliver irritabel, får en kort lunte, og har svært ved at tage beslutninger. I sidste ende kan stressen føre til angst, depression og misbrug.

Terapi hjælper mod stress

Fordi stress er en stor byrde for samfundet, er rigtig mange arbejdspladser blevet optaget af det. Det har også ændret på, hvordan vi behandler stress. ”Før i tiden tænkte man, at stressramte skulle sygemeldes og hvile sig i lang tid, men det er faktisk ikke særlig hensigtsmæssigt, fordi man ikke får gjort noget ved de ting, der forårsager stressen,” siger Anne Lindhardt. ”I dag får man ret hurtigt lagt en plan for, hvordan man får ændret de ting, der udløser stress.” Ifølge Anne Lindhardt vil rigtig mange stressramte have gavn af en coach eller en psykolog, der kan hjælpe med at ændre på de omstændigheder, der førte til stress. ”Man bør konsultere en terapeut, der har forstand på stress. Heldigvis kommer de fleste godt ud på den anden side, men det kræver, at man får hjælp og lærer, hvordan man håndterer stressen bedre næste gang.”