Voksne, der får en ADHD-diagnose sent i livet, klarer sig betydeligt dårligere økonomisk, uddannelsesmæssigt og på arbejdsmarkedet end deres søskende, viser en dansk undersøgelse. Derudover begår de oftere kriminalitet.

Vi skal give mennesker med ADHD gode forudsætninger i livet og sikre dem en uddannelse

”Uopdaget ADHD koster samfundet 2,5 milliarder kroner om året, når man sammenligner med deres søskende uden ADHD, som man må antage har haft lignende livsvilkår,” siger Anne-Mette Lange, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Hun er klinisk psykolog ved Aarhus Universitet og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov.

ADHD skal behandles

ADHD er en forstyrrelse, som starter i barndommen. Personer med ADHD har bl.a. problemer med at organisere tid og planlægge. De vanskeligheder spilder over i rigtig mange områder, også sociale relationer. ”Behandlingsindsatsen skal være bred og sætte ind på mange områder. Vi skal give mennesker med ADHD gode forudsætninger i livet og sikre dem en uddannelse. Hvis man ikke er på arbejdsmarkedet, så bliver man bare frygteligt sat tilbage i samfundet, og det ser vi også her,” siger Anne-Mette Lange.

Svensk og dansk forskning viser, at personer med ADHD, der får behandling begår mindre kriminalitet. Det er dog stadig usikkert om behandlingen også hjælper på at komme ind på arbejdsmarkedet. ”Vi ved ikke, om folk, der bliver behandlet i en tidlig alder, klarer sig ligeså dårligt uddannelsesmæssigt og økonomisk, men hvis behandlingen er effektiv, vil jeg ikke forvente at se samme tal,” siger Anne-Mette Lange.

ADHD forringer den enkelte persons muligheder

Samlet set koster det samfundet 132.000 kr. om året pr person, der får en ADHD-diagnose sent i livet. ”ADHD giver forringede muligheder for den enkelte. Det belaster patient, pårørende og samfundet i høj grad. ADHD er ikke hysteri. Det er en enorm udgift, vi alle betaler, og noget, vi skal tage alvorligt,” siger Anne-Mette Lange.