Jakob Olrik

Sexolog, debattør, foredragsholder, forfatter. Kendt fra DR2 og TV2 GO’.

”Gå ud i regnen for at knalde! Sex i regnvejr er fantastisk og kan absolut anbefales, fordi naturen går med i knepperiet,” lyder sexolog Jakob Olriks helt aktuelle bud på, hvordan den danske sommer kan udvikle dit sexliv.

Tag dit sexliv nye steder hen

Jakob Olrik mener, at sex er blevet et forudsigeligt punkt, vi kan hakke af ”i regnearket” og har fjernet sig fra liderligheden, dyrisk lyst og impuls. Det må man indse for at finde gnisten i sit sexliv igen. Ud over at nyde sex nye steder, er en måde at bryde rutinerne at fortælle partneren ens frække tanker. ”Man skal inkludere hinanden, og så må man arbejde med jalousien, hvis fantasien indeholder naboens datter eller kontorchefen,” siger Jakob Olrik.

Bedre sexliv kræver nysgerrighed

For singler er seksuel udvikling anderledes, da de jo ikke lever i parforholdets konformitet. ”Singlelivet er som en tur i Tivoli med turpas til bare at prøve løs,” konstaterer Jakob Olrik. Uanset om man er single eller i parforhold, er nysgerrighed og viljen til nyt vejen til et bedre sexliv. ”Man må finde sin indre Marco Polo, for så er sex jo en kæmpe buffet at shoppe rundt i med bl.a. SM, tantra, sexlegetøj, rollespil og sansetræning. Det er kun fantasien, der sætter grænser,” slutter Jakob Olrik.